Ikke flere blazerjakker til Marie Askehave: Jeg er sgu min egen

Marie Askehave har forsøgt at give sin karakter lige varme og sårbarhed.

Med roller som politikvinde, politiker, politisk spindoktor og nu politianklageren Isa i 'Bedrag III” på DR, så klæber de professionelle blazerjakker nærmest til Marie Askehaves krop. Men i virkeligheden er Marie Askehave så meget andet end en stramtandet dame, der skælder ud på mænd.

– Jeg har faktisk en MBA i ledelse og økonomi med et 12-tal fra Aalborg Universitet, og min søster er pro-rektor på Aalborg Universitet, så det ligger mig ikke fjernt. Det akademiske er en del af mit nordjyske ophav, og jeg har også mit eget firma, turnéteatret Nepo, som jeg har kørt i mange år sammen med min mand, David Owe. Så jeg har forhandlet kontrakter og lavet regnskaber i mange år. Men jeg har søgt væk fra det, afslører Marie Askehave, 45, da HER&NU møder hende.

LÆS OGSÅ: ‘Bedrag’-stjernen viser sine billeder: Tisser på Dronningen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre mere om det amerikanske bandemiljø.

LÆS OGSÅ: Thomas Hwan kender alt til søvnbesvær: Man bliver småskør

– Da jeg lavede familiefilmen 'Familien Jul', fortalte instruktøren, at han var blevet frarådet, at jeg skulle spille mor, for det kunne jeg ikke. Jeg var alt for kold. Det er jo slet ikke det billede, jeg har af mig selv, så jeg har prøvet at søge væk fra det og give Isa noget varme og noget sårbarhed. Men det har været svært, for hun skulle jo være professionel. Jeg har forsøgt at give hende noget hjerte med.

I 'Bedrag III' har Isa en affære med politiefterforskeren Alf, som viser, at hun også er en varmblodig kvinde, men eller var det lidt af en udfordring for Marie at skabe varme om Isa, som Maria ser som en selvstændig, moderne, følsom og konstruktiv kvinde.

– Jeg talte med kostumieren om at skabe en anderledes jurist-kvinde, noget over i en ”biker bitch”. Jeg ville ikke komme ind i en blazer, for

det klæder mig røvdårligt. Og alle vil gerne have mig i en blazer. Men ikke at skulle i en blazerjakke gav mig en stor frihed til at spille Isa.

LÆS OGSÅ: ‘Bedrag’-stjernens håndværker-talent: Jeg er en smadremand

"Jeg er sgu min egen"

– Isas børn er mine egne, Gudrun og Ingrid. Det var lidt krise at have sine børn med på arbejde, så spændende er det jo heller ikke for dem. Men bagefter syntes de, at det var sjovt. (Foto: Brian Curt Petersen/DR)

For Marie betyder det rigtigt meget, hvordan de kvinder, hun spiller på tv, film og teater fremstår.

– Jeg skal massere de kvinder, jeg får lov at spille, for at de ikke bliver stereotype og upersonlige. De skal have et liv. Lige nu spiller jeg overformynderen Opsynsværgen i 'Jeg er sgu min egen' på Nørrebros Teater. Den skal mine egne piger se. Jeg vil vise dem, at det er vigtigt at sige, at ”jeg er den, jeg er, jeg hviler i det og behøver ikke at lave om på mig selv for at passe ind”, fortæller Marie, der ligesom Isa er mor til Gudrun, otte, og Ingrid, syv. De to spiller i øvrigt hendes børn i 'Bedrag III'.

LÆS OGSÅ: Esben Dalgaard om ny sæson af ‘Bedrag’: Skræmmende tæt på virkeligheden

Det mærkes tydeligt på Marie, at hun ER sin egen og er et sted i sit liv, hvor hun hylder der uperfekte, og hun nævner Ditte og Louise, som nogle kvinder, der inspirerer hende.

– Måske har jeg også bare fået en alder nu, hvor det er sejt at have nogle grå hår. Det vidner om liv, erfaring og intelligens. Det er det pludseligt blevet for mig, hvor det førhen var tegn på, at man ikke havde styr på det. Gråt hår er så smukt. Og det er dejligt, at man ikke skal gå og skjule alting.

Du kan se 'Bedrag III' søndag aften klokken 20:00 på DR1.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer afslører: Vi havde sex under reklamepauserne