Højgravid Stephania Potalivo i byen
Skuespilleren var et stort smil og nød at være ude og lufte sin struttende mave.
Inden længe bliver Stephania Potalivo mor for første gang, men selvom der ikke er langt igen, og maven snart ikke kan blive rundere, dukkede den vordende mor op på den røde løber til Robert Prisen, hvor hun selv er nomineret til prisen for årets kvindelige hovedrolle i en tv-serie.
LÆS OGSÅ: Oh Land overrasker på den røde løber: Gravid
Derfor glædede Stephania sig da også til en aften ude, og hun er ikke plaget af, at graviditeten lakker mod enden.
- Jeg har det godt. Jeg er gået på barsel, fortalte Stephania på den røde løber inden showet.
Hun var fuld af forventning til aftenens show og havde lutter roser til overs for tv-serien, som er årsag til hendes nominering.
- Det har været en drømmerolle, jeg har været heldig at få, og det har været en helt særlig oplevelse at være med i den her serie, fortalte Stephania, som endnu ikke ved, om der kommer mere af "De bedste år"