Emil Nielsen: Sådan mødte jeg min kæreste
Det var ikke kærlighed ved første blik mellem Emil Nielsen og Sara Maj Norsgaard Thomsen.
Det er meget sjældent, at Danmarks førstemålmand scorer på banen, men i privaten har han lavet en scoring af de helt store i form af kæresten Sara Maj Norsgaard Thomsen. I Podcasten "Det der med Anders Breainholt" fortæller Emil Nielsen, at han har kendt sin kæreste i mange år.
LÆS OGSÅ: Nyforelsket Albert Harson: Én ting irriterer Jenna
Artiklen fortsætter efter videoen fra "Marcus og Realitypanelet"
- Jeg har gået på efterskole med hende - et år hvor vi ikke snakkede så meget sammen, men så connectede vi nogle år senere, da jeg spillede i Nantes, og hun studerede i Paris, og så skulle jeg jo spille en håndboldkamp i Paris, og så syntes jeg da, det var oplagt, hun skulle ind og se den, fortæller Emil Nielsen om kæresten.
Sara Maj er vokset op lige syd for Silkeborg, så der er ikke langt mellem kæresteparrets familier, når de er hjemme i Danmark på besøg.
Til daglig bor Sara og Emil i Barcelona, hvor Emil spiller håndbold. I den nye TV 2 dokumentar 'Emil Nielsen - Min egen vej' er målmanden ikke bleg for at give sin kæreste nogle rosende ord med på vejen, selvom han er jyde og ellers ikke har store armbevægelser.
LÆS OGSÅ: Her er vinderne alle vinderne af Robert Prisen 2025
- Sara får hjulene til at køre, og så sørger hun for, at tingene flyder og kører på skinner, og man har et dejligt og trygt hjem. Hun er guld værd - specielt for sådan en som mig, som måske ikke er så god til det praktiske, og som måske ikke altid er strukturelt det bedste menneske," fortæller Emil i dokumentaren og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Emil Nielsen afslører hemmelighed: Jeg skammer mig
- Vi har det sindssygt godt sammen, og vi er sindssygt glade. Hun har altid et åbent sind i forhold til de udfordringer, der kommer og de ting, vi skal, så hende er jeg rigtig glad for. Jeg tror ikke altid, jeg er det nemmeste menneske, og hun er god til lige at sætte mig på plads, og at alt er, som det skal være.