HER&NU møder Ace of Base: - Vi skylder Danmark alt

– Vi brugte meget tid her Danmark i begyndelsen af vores karriere. Her blev vi superstore, lærte at være rockstjerner og lavede også alle vores fejl her. Danskerne var så tilgivende over for os. Vi skylder Danmark alt, fortæller Ulf Ekberg blandt andet til HER&NU.

Det er 30 år siden, at den svenske supergruppe Ace of Base hittede med singlen 'The Sign' og albummet 'Happy Nation'. Det fejres nu med dokumentaren 'All that she wants' på Viaplay.

– Den er lidt mørk. Men den fortæller den sande historie om os, og vi var faktisk glade det meste af tiden, det synes jeg ikke den helt får med, siger 53-årige Ulf Ekberg, da HER&NU møder ham sammen med 52-årige Jenny Petrén på Hotel Phønix i København.

LÆS OGSÅ: Tv-vært scorer nyt job

Artiklen fortsætter under videoen...

Ace of Base var de tre Berggren-søskende Jonas, Malin og Jenny og deres ven Ulf, som Jenny datede i en kort periode. De fik deres første pladekontrakt i Danmark, da ingen svenske pladeselskaber troede på dem, og derfor har de tæt forhold til Danmark.

– Jeg boede i Danmark, da min far flyttede til hertil for 45 år siden på Solsortevej og gik på Skolen på Duevej på Frederiksberg i 3. klasse. Jeg fik at vide, at det var svært at være eneste svensker på skolen, så jeg var nødt til hurtigt at lære dansk. Jeg elsker Danmark, og har mange gode venner i Danmark, fortæller Ulf, som er gift og far til børn på 20, 18 og 16 år og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Fulde gardere gik amok på Amalienborg Slotsplads

– Vi brugte meget tid her Danmark i begyndelsen af vores karriere. Her blev vi superstore, lærte at være rockstjerner og lavede også alle vores fejl her. Danskerne var så tilgivende over for os. Vi skylder Danmark alt.

Jenny synger både opera, klassisk, jazz og pop, og spillede ni koncerter i Danmark sidste år.

– Vi gendanner ikke Ace of Base, men musikken lever stadig overalt i verden, og vi har en stor forretning sammen om det. Jeg tager rundt og spiller vores musik og min egen musik, fortæller Jenny, som er gift og har en søn og en datter på 17 og 18 år.

Ulf rejser stadig 150 dage om året. Han har et music-tech-firma med uddannelse af guitarister og har studier i blandt andet Sydafrika, Stockholm og Barcelona. Han har fokus på bæredygtige investeringer og har kontorer i Singapore, New York og Geneve.

LÆS OGSÅ: WHAT! 'Først til verdens ende'-vindere tog turen to gange

Artiklen fortsætter under billederne...

– Jeg elsker Danmark, og skulle jeg en dag flytte fra Sverige ville det blive til Danmark. Jeg har familie i Jylland, siger Jenny.
– Jeg elsker Danmark, og skulle jeg en dag flytte fra Sverige ville det blive til Danmark. Jeg har familie i Jylland, siger Jenny.

Rystende oplevelser

Dokumentaren går helt tæt på store begivenheder, som rystede Ace of Base. Den ene er Ulfs fortid i teenageårene som højreekstremist.

– For mig var det vigtigt at tale om min fortid i denne kontekst. Jeg er egentligt træt af at tale om det, for det er mere end 30 år siden, men her fortæller jeg hvorfor, og hvordan jeg kom ud af miljøet. Nu sidder jeg i dag som et meget stærkere menneske og er far til tre børn, som jeg så dokumentaren med, og de havde mange spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Vicki Berlins udenlandske succes: Afslører ny filmrolle

– Jeg har sagt til Ulf, at det fineste, du kan være som menneske, det er at være en god far, og det er han, siger Jenny, som også fortæller om dengang, hun blev knivoverfaldet i sit eget hjem af en tysk fan.

– Jeg fortæller om de problemer jeg havde, da jeg blev overfaldet, og hvordan jeg kom videre derfra og det gav mig stor styrke, siger Jenny, og Ulf tilføjer:

– Det er jo helt utroligt, at vi sidder i live-tv, dagen efter Jennys overfald, hvor intervieweren siger, der er jo sket noget ganske forfærdeligt, og så taler vi om det. Du var så stærk.

– Jeg har set dokumentaren sammen med mine børn, og de var meget stille. De var så overrasket over, at vi var ”på” 15 timer i døgnet. Vi sagde aldrig nej til interviews, siger Jenny.

LÆS OGSÅ: Trodser sygdom og skavanker: Dronning Margrethe nyder sit otium

Blonde Malin Berggren, som brugte scenenavnet Lin, har trukket sig helt fra offentligheden, og vil ikke have, at de andre taler om hende. – Lin har sin egen historie, som hun kan fortælle, når hun er klar til det. Men hun har det godt.
Blonde Malin Berggren, som brugte scenenavnet Lin, har trukket sig helt fra offentligheden, og vil ikke have, at de andre taler om hende. – Lin har sin egen historie, som hun kan fortælle, når hun er klar til det. Men hun har det godt.