HER ER DOMMEN: Natascha Linea skyldig i bortførelse af sine børn
Nu er sagen mod Natascha Linea, som var tiltalt for at have bortført sine egne børn, afgjort.
Siden 9.30 i morges har Natascha Linea Kaup Jensen været i retten i Nykøbing Falster, hvor hun var tiltalt for at have bortført sønnerne Novah og Miso for at undgå at få dem anbragt udenfor hjemmet.
LÆS OGSÅ: Vidne: Der ligger over 100 underretninger på Natascha Linea
Natascha Linea er tiltalt for overtrædelse af barnets lov §209, som lyder:
- "Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med fængsel i indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde."
Klokken 13.45 faldt der så dom i sagen.
- Thi kendes for ret. Tiltalte Natascha Linea Kaup Jensen skal straffes med 60 dage, tiltalte skal betale sagens omkostninger. Det skal siges, at det er en dom, vi er enige i. Vi mener, du har gjort dig skyldig i brud på barnets lov paragraf 209, lød det fra dommeren Allan Molthe Hansen, som læste dommen op.
LÆS OGSÅ: LIVE: Følg Natascha Lineas retssag her
Dommeren forklarede yderligere, at de har lagt vægt på, at Natascha Linea ikke har ønsket kommunens hjælp, og de ser flugten som et forsøg på unddragelse af den afgørelse, hun kunne formode, der ville komme i ugen efter.
- Vi har fastsat straffen til 60 dage. Vi mener ikke, at denne straf kan gøres betinget, lød det fra dommeren.
Kort efter dommen trak forsvareren og NAtascha Linea sig ud af lokalen, og de vendte tilbage med en klar besked.
- Vi anker til frifindelse, lød det fra Danyal Tirpan.
Anklageren: Hendes forklaring virker konstrueret
I formiddag indtog Natascha Linea vidneskranken, hvor hun afgav sin forklaring, og efterfølgende blev to vidner, som har været sagsbehandlere og haft kontakten med Natascha Linea i Lolland Kommune, afhørt. Efter en times frokostpause indledtes eftermiddagen med anklageren Metha Ballings procedure.
- Jeg skal på vegne af anklagemyndigheden foreslå den tiltalte dømt. Det der efter min mening er sagens kerne, det der er uenighed om er, hvad var formålet med at tage til Tyskland. Lolland Kommune mener, at formålet var at undgå tvangsfjernelse, lød det fra anklageren
LÆS OGSÅ: Derfor afgøres Natascha Lineas retssag ikke i dag
Hun påpegede, at Natascha Linea havde fået at vide på mødet med Lolland Kommune 31. marts, at hun skulle på familieinstitution eller ville få anbragt sine børn. Det understøttes af både de to vidner i sagen, som er sagsbehandlere, samt et mødenotat.
Anklageren lægger også Natascha Lineas egen forklaring til grund, hvor hun ikke mener, det står klart, at Natascha Linea havde til formål at tage permanent ophold i Tyskland. Hun mener dermed, at formålet var at unddrage sig myndighedernes beslutning.
LÆS OGSÅ: Derfor risikerer Natascha Linea fængsel
Anklageren mener, Natascha Lineas forklaring virker konstrueret til formålet at slå tvivl om, hvornår der er truffet beslutning om tvangsfjernelse.
Anklageren ønskede en strafudmåling på omkring 2-3 måneder baseret på lignende domme, og hun mener ikke, at straffen bør gøres betinget, fordi der er tale om børn, som kommunen har ønsket at beskytte.
Forsvareren: Der er intet nyt bevis
Natascha Lineas forsvarsadvokat Danyal Tirpan starter sin procedure med at gå efter anklagemyndighedens sag og beviserne mod Natascha Linea.
LÆS OGSÅ: Sascha Dupont så ikke sin mand i et år: "Det er bare ikke praktisk lige nu"
- Jeg har en påstand om frifindelse, det er jo Alfa Omega i dansk ret, at anklagemyndigheden skal løfte bevisbyrden. Jeg ser mig nødsaget til at gøre gældende med al respekt for efterforskningen, at sagen er bygget op omkring vage beviser og formodninger fra anklagemyndighedens synspunkt. Der er ikke plads til formodninger i dansk strafferet, lød det fra forsvarsadvokaten.
For forsvaret er det afgørende, at der ikke er truffet en afgørelse om tvangsfjernelse i sagen, da Natascha Linea forlader landet.
- Der er ikke noget juridisk grundlag for at påstå, at min klient har unddraget sig en afgørelse, som er truffet lang tid efter, min klient er udrejst til Tyskland.
LÆS OGSÅ: Jackie bekræfter: Kæreste med reality-fyr
- Der er ikke kommet noget nyt bevis, der har indikeret, at min klient har været ondsindet, eller at min klient havde hundrede procent formodning om, at kommunen ville komme frem til en afgørelse om, at kommunen ville tvangsfjerne hendes børn, lød det fra Danyal Tirpan i forsvaret.
Han slår fast, at man ikke har hørt kommunen sige, at Natascha Linea ikke måtte forlade Danmark, og at det kunne de have vejledt omkring, hvis de ikke ønskede, at hun gjorde det.
- Burde min klient formode, at børnene ville blive anbragt? Nej, sagde min klient tidligere, fordi Lolland Kommune ikke har foretaget den nødvendige undersøgelse, lyder det fra forsvarsadvokaten, som udnerstregede, at der er stor forskel på en indstilling og en afgørelse.
LÆS OGSÅ: Brian Lykke så ikke det store lys i dette store ur-brand – indtil 2023
Pointen omkring en indstilling fik forsvaret til at fremvise en ordbog på retssalens skærm, hvor han forklarede ordets betydning. Denne påstand underbygges af vidnernes forklaring omkring, at sagsbehandlerne ikke kunne træffe en afgørelse. Derfor mener forsvaret det bevist, at Natascha Linea har handlet i god tro.
Både anklageren og forsvaret havde domme med, der underbyggede hver deres påstand i forhold til afgørelsen.
LÆS OGSÅ: Stephanie Siguenza i tv-comeback
Anklageren får ordet til slut. Hun påpeger, at de domme, forsvaret henviser til, ikke drejer sig om samme del af lovgivningen, så hun mener ikke, de er gældende til sammenligning her. Derudover reagerer hun på forsvarets udtalelser omkring, at anklagemyndighedens argumenter er usaglige.
- At få at vide som anklager, at man ikke er saglig og objektiv, er ikke så rart at høre, da det netop er det, der er meningen. Det kan jeg ikke genkende i denne sag. Jeg kan ikke genkende, at der ikke er saglige og objektive beviser, lyder det fra anklageren, der efterspørger konkrete eksempler fra forsvareren.
I pausen, mens dommeren og de to domsmænd voterede, var forsvarsadvokaten ovre og sige til anklageren, at det ikke var noget personligt i forhold til sagligheden.