Joel Hyrland

Har ventet ni måneder på kræftdom: Nu har han fået svar

Joel Hyrland har endelig fået afgjort sin skæbne.

Selvom karrieren kører på skinner for Joel Hyrland, så har han de seneste ni måneder haft en sort sky hængende over sig, og han har ikke vidst, om himlen ville klare op eller byde på torden.

LÆS OGSÅ: Hvis Melvin var en pige, ville han hedde…

Artiklen fortsætter under videoen...

Han har nemlig ventet på at få svar på, hvorvidt han har kræft eller ej. Han har tidligere fortalt om sin kamp mod nyresten for et par år tilbage, men efterfølgende viste adskillige undersøgelser på diverse hospitaler, at der var fundet noget ved den ene nyre, som ikke var sten.

Den tidligere 'Vild med dans'-stjerne fik dog besked på, at det ikke var muligt at lave en biopsi for at finde ud af, hvad det så var, og derfor måtte han vente, hvad han fik at vide ville være et halvt år, på at han kunne få den afgørende skanning.

Nu er der gået ni måneder, og komikeren har endelig fået sin skæbne afgjort. Det fortæller han i dag i et opslag på sin Instagram.

- Ni lange måneders ventetid i limboland er overstået! Jeg har ikke kræft!, indleder den lettede skuespiller opslaget, hvortil der er et billede af beskeden fra Herlev Hospital med teksten:

- Vi har nu set din skanning på vores nyrekonference. Skanningen viser, at cysten på din højre nye er uforandret. Dette kræver ikke nærmere undersøgelse.

LÆS OGSÅ: 'Løvens hule'-stjerne er gift med finsk model: Se hende her

Joel har tidligere fortalt, at han ikke har været yderligere tynget af at vente på sin kræftdom, men det er alligevel en sten, der nu er faldet fra hans hjerte.

- Jeg har gentagne gange sagt, at jeg ikke har gået rundt og tænkt så meget over det, og det har jeg egentlig heller ikke, men jeg kan mærke en eller anden form for bragende tomhed efter denne melding. Måske har det alligevel underbevidst ligget som en sort sky over hovedet, selvom jeg til hverdag ikke har gået og tænkt direkte over det, skriver han videre i opslaget og afslutter:

LÆS OGSÅ: Efter 11 år som single: 'Robinson'-stjerne afslører kæreste

- Uanset hvad er jeg lykkelig over beskeden. Hold nu op det er rart ikke at skulle gå med den i ryggen mere. Så nu er det, som altid, fuld fart frem og fokus på alle de fantastisk fede projekter, jeg har i år med både 'Bros comedy tour', podcast, husrenovering, min musik, skuespillet og alt andet, jeg brænder for! Samtidig med at jeg sender en masse kærlige tanker til alle dem der har fået en anden besked end mig - hold ud.

LÆS OGSÅ: Ditte Okman om hård periode: De ville fjerne mit underliv