Gustav taler ud: Derfor har jeg trukket mig fra tv

Gustav Salinas fortæller, hvorfor han ikke længere laver så meget reality-tv.

Den danske reality-legende Gustav Salinas er dukket op til det store awardshow "Årets Optimister 2025" i København, hvor han et tidligere år har vundet en pris for sin kampgejst og evige optimisme.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Mette Sommer frier til kæresten

Den 34-årige realitystjerne arbejder i dag som personlig træner og så opkøber han boliger, som får sig en makeover. Gustav blev for alvor et kendt ansigt tilbage i 2008, hvor han deltog i det populære datingshow "Dagens mand". Herefter medvirkede den flamboyante tv-personlighed i et hav af programmer, herunder "Divaer i junglen" og "For lækker til love". 

LÆS OGSÅ: Sådan mødte Kaya Brüel sin mand: - Det sagde bang

Men ligeså stille trak Gustav sig fra spotlightet og linsen, og fik større fokus på træning og sin coaching-virksomhed. 

Til den fremmødte presse sætter Gustav nu ord på, hvor han er i sit arbejdsliv. 

- Jeg laver altid det samme som altid. Jeg hjælper mennesker med at få det bedre og så investerer jeg i nogle boliger. Jeg er altid i gang med at renovere et eller andet, fortæller Gustav, der understreger, at han naturligvis har folk til det grove i forhold til renoveringen.

LÆS OGSÅ: "Årgang 20"-par oplever, at mange tror én bestemt ting om dem - nu svarer de

Gustav fortæller også, at han for 10 år siden ikke havde regnet med, at han i dag ville lave lige netop dét. Og den tidligere "Dagens mand" er da også helt bevidst om, at han har trukket sig fra det farverige realityunivers. 

LÆS OGSÅ: Theis Horndrup dømt i retten kort efter "Paradise Hotel"

- Jeg er blevet spurgt (om mere tv, red.), men det er også lige med at finde ud af, om man stadig er dér. Er jeg ikke lidt for gammel efterhånden?, udtaler Gustav på den røde løber.

Der er da også en helt særlig form for reality-tv, Gustav er færdig med.

 - Jeg kunne ikke være med i et program, hvor man skulle svine hinanden til. Men jeg vil gerne vise, hvad jeg kan. 

Gustav Salinas til "Årets Optimister 2025"

LÆS OGSÅ: Efter stor beslutning: Så meget kan de tjene

Gustav mødte en anden reality-veteran Linse Kessler, der også var til "Årets Optimister". I 2012 medvirkede de to i programmet "Gustav og Linse på udebane".