Emil Nielsen mistede sin far under OL: Glad for, jeg ikke tog hjem
Den danske målmand fortryder bestemt ikke sit valg, selvom han gik glip af farens begravelse.
Få dage inde i OL ramte tragedien, og Emil Nielsens far døde efter længere tids sygdom. Det fortæller han om i den nye TV 2 dokumentar "Emil Nielsen - Min egen vej".
LÆS OGSÅ: Fetterlein: Derfor er jeg en dårlig kæreste
Artiklen fortsætter efter videoen fra Marcus og Realitypanelet"
- Natten efter vores første kamp, går min far bort. Jeg bliver vækket om morgene af sportschefen, som fortalte, at min mor havde prøvet at ringe til mig. Så ringede jeg tilbage til hende, og så fik jeg beskeden der. Det var vildt svært, fortæller Eemil Nielsen og fortsætter:
- Der var et kæmpe dilemma, om man skulle blive, der var tidspunkter, hvor jeg var klar til at tage hjem. Jeg blev tilkoblet en sportspsykolog, som jeg skulle snakke med, som skulle vurdere, om jeg mentalt kunne være i det. Det var en balancegang, der var rigtig svær. At kunne give sig selv til at være ked af det, give sig selv frihed til at kunne ringe hjem og fokusere på noget andet end håndbolden.
LÆS OGSÅ: Her er Emil Bergholts kendte far
Han fortæller, at han blev rigtig ked af det på vej til og fra hver eneste kamp, fordi han ikke havde tid eller mulighed for at bearbejde alle de følelser, der var ind i ham
- Jeg var rigtig presset i mange af kampene, men jeg kom igennem det, fortæller han.
Men selvom det var hårdt, så er han ikke i tvivl om, at han tog den rigtige beslutning under OL, selvom det betød, at han ikke var med til sin fars begravelse.
LÆS OGSÅ: Emil Nielsen afslører vilde krav
- Jeg er rigtig glad for, at jeg blev.
Efter OL-finalen var Emil Nielsen lige ved at tale over sig, da han blev spurgt af en journalist efter kampen, hvad det betød at vinde guld.
- Det betyder sindssygt meget, det har været en hård rejse og et hårdt OL, derudover gik min far bort efter Frankrig kampen, lød det. Men han fik hurtigt trukket i land og bad om, at det ikke skulle ud lige der.
- Fordi der var så mange følelser oven i hinanden, jeg synes, det var fint, det kom ud på et tispunkt, men det behøves måske ikke være oven i alle festlighederne, fastlår han i dokumentaren.
LÆS OGSÅ: Spildte sit talent: Nu hjælper Fetterlein sin søn med at nå til tops
Og der blev festet, for 2024 var et skelsættende år i Emil Nielsens karriere, og blandt andet på grund af indsatsen under OL endte han med at blive kåret som MVP (mest værdifulde spiller, red.) sidste år. Derfor får drømmene også frit spil.
- Jeg håber på, at lige så vel, som da jeg var barn og kiggede på Kasper Hvidt og Niklas Landin. Jeg håber, der er nogen, der kigger på samme måde på mig. Det ville være et fedt eftermægle, hvis der bare var nogen, der gjorde det, for så ved jeg, jeg har gjort noget rigtigt, lyder det fra Emil Nielsen.