Johnny Hansens nye liv: Færdig med stress og overvægt

I bogen "Klarlund og kandis på kur - Forever" kombinerer professor Bente Klarlund og Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små ændringer i hverdagen.

En række lægeundersøgelser gav Johnny Hansen et kæmpe chok, og da han så, hvordan venner blev alvorligt syge og nogle døde på grund af den livsstil, han også selv havde, besluttede den 59-årige musiker sig for at trække en streg i sandet.

På det tidspunkt havde vægten ramt 125 kilo, og når han optrådte med Kandis, måtte han skifte skjorte tre gange, fordi han svedte vanvittigt meget.

Han mærkede alle tegn på stress, og var flere gange ved at besvime bag rattet, når de var på vej hjem efter et spillejob. 

LÆS OGSÅ: Sød video: “Kærlighed hvor kragerne vender”-par afslører kønnet

Artiklen fortsætter under billedet...

I TV 2's ”Junkfood-eksperimentet” fik Johnny at vide, at han var godt på vej mod at få diabetes.

Da han medvirkede i TV 2's ”Fastfood eksperimentet” i 2021, gik den barske sandhed op for ham.

– Jeg fik et kæmpe chok. Jeg havde slet ikke haft fokus på min sundhed inden da. Jeg tænkte kun på mit arbejde. Jeg følte mig slet ikke syg. Min kone havde da sagt nogle ting om min livsstil, og ja, ja, ”Det skal vi da have kigget på en dag”, svarede jeg altid, fortæller Johnny, der under optagelserne fik klar besked af overlæge og professor Bente Klarlund på Rigshospitalet: Hvis han ville blive en gammel mand, skulle han lægge livet om.

– Alt stak jo af under det eksperiment. Mit blodtryk, mit kolesteroltal og endnu mere fedt om mine organer. Jeg fik også konstateret søvnapnø. Jeg vidste godt, den ikke var helt god, for nogle gange vågnede jeg og måtte op og sidde med nogle host for at få vejrtrækningen i gang igen. Det viste sig, at jeg faktisk havde søvnapnø i svær grad. Min vejrtrækning blev forstyrret 74 gange i timen. Der var op til 52 sekunder, hvor jeg ikke trak vejret.

LÆS OGSÅ: WHAT: Så mange gange har Thalia taget et kørekort

Artiklen fortsætter under billederne...

– Det går forbavsende godt. Jeg fik en operation sidste år, hvor der blev ryddet op i det. I begyndelsen havde jeg svært ved at gå på trapper, men nu har jeg fået det trænet op. Jeg har ingen problemer mere, fortæller Johnny om knæet, som han skadede under optagelserne til ”Fangerne på fortet” i 2021.
– Engang satte vi gryden på bordet. Så kunne man godt tage flere gange. Nu står gryden i køkkenet. Så tager man én portion mad. Og når den er spist, ja, så er der spist, fortæller han blandt andet i sin nye bog.

Selv om han godt vidste, den var helt gal, kastede han sig efter ”Fastfood Eksperimentet” ud i sit vildeste år nogensinde, da han efter nedlukningerne gav 286 koncerter i 2022.

De mange kilometer på landevejene satte sig også på maven og sidebenene. Samtidig havde han taget afsked med nogle skolekammerater, ligesom flere jævnaldrende venner og bekendte måtte have nye hofter på grund af overvægt.

– Da året var omme, vejede jeg 125 kilo. Så var det, jeg kom i tanke om, hvad Bente havde sagt. Hun havde kaldt mig en ”tikkende bombe”. Der besluttede jeg mig for lave om på tingene. På et halvt år tabte jeg mig 14 kilo med nogle simple ændringer, fortæller Johnny, der begyndte at spise på en anderledes måde og gik for at få motion.

– Jeg kører et håndfuldsprincip på tallerkenen. Det svarer til to håndfulde grøntsager, en håndfuld proteiner og en håndfuld kulhydrater. Det gør jeg ved tre måltider om dagen. Jeg fornægter ikke noget – jeg har bare skruet ned for det hele. Spiser mindre og bedre.

Da han løb på Bente Klarlund igen, var hun så imponeret over hans resultater, at de besluttede sig for at lave bogen ”Kandiskuren”, hvor de sammen giver opskriften på det gode liv.

LÆS OGSÅ: Efter hård nedtur: Giver status på helbredet

Artiklen fortsætter under billederne...

I bogen kombinerer professor Bente Klarlund, 68, og Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små ændringer i hverdagen.
”Velkommen til Kandiskuren – vil du med på turen? Så hop ombord – vi hepper i kor”, synger Johnny i sin nye sang om kuren.

Trods det flotte vægttab er Johnny endnu ikke ude af farezonen. Han sover stadig med maske på grund af sin søvnapnø, så han kan få ilt, ligesom han stadig tager en del medicin.

– Jeg sover 100 gange bedre. Nu er jeg ikke længere træt om morgenen. Jeg har nok længe haft for højt blodtryk. Jeg får stadig blodtryks- og kolesterolsænkende medicin. Min læge er over mig hele tiden, men jeg har det bare ikke godt med at tage medicin. Wegovy ville sikkert også fungere for mig. Jeg har bare set mange venner, der har taget på igen, efter de er stoppet med at tage det. Det handler om livsstil, og jeg stoler på, at jeg kan klare det på den her måde, fortæller Johnny.

Familien er også en stor motivation for at komme under de 100 kilo, som han håber på i løbet af i år.

– Jeg vil gerne være her i mange år endnu. Jeg har en dejlig kone, dejlige børn og dejlige børnebørn. Jeg er blevet morfar for tredje gang her i november. Jeg vil også gerne være en morfar, der kan komme ned på gulvet og lege med sine børnebørn. Jeg håber at få mange ekstra år ved at lægge livet om.

LÆS OGSÅ: Elvira i massiv kritik: Beskyldt for mishandling

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.