Emil Midé Erichsen på eventyr: Vi gør det igen
Emil Midé Erichsen er sejlet ud på en ny stor rejse med sin familie.
I går markerede en ganske særlig dag for Emil Midé Erichsen. Det var nemlig tiårsdagen for starten på et årelangt eventyr.
LÆS OGSÅ: L.O.C. i dobbelt babylykke: Far til tre
Det skriver Emil på sin Instagram.
- For præcis 10 år siden, d. 22. juli 2013, tog Theis og jeg afsted på vores jordomsejling med Havana. Knap tre år efter, d. 15. juli 2016, kom vi hjem igen til en fuldstændig overvældende modtagelse. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg tudede mig igennem hele den dag, indleder Emil teksten til en video af de hundredvis af mennesker, der tog imod de to brødre.
Men det store eventyr lader Emil ikke blive i minderne. Dengang havde han ikke hverken kone eller børn at tænke på, men siden hjemkomsten er han blevet far til Hugo på fire og Rumle på et år, så nu er det hans nye familie, han tager med ombord.
- For en uge siden, d. 15. juli, præcis syv år efter vi kom hjem, sejlede Havana ud igen. Denne gang med min lille familie. Louise, drengene og jeg er taget på langfart, skriver Emil i opslaget og fortsætter:
- Vi ved ikke præcist, hvor vi skal hen eller hvor længe vi skal være afsted. Men det er heller ikke så vigtigt. Det, vi drømmer om, er tid. Tid med vores to små drenge.
LÆS OGSÅ: Så meget tjener Jonas Vingegaard
Selvom man på den tre år lange jordomrejse kunne følge hele familien ombord på Havana i programmet 'Kurs mod fjerne kyster', så bliver det langt fra lige så meget af denne tur, som overdenen får at se.
- Der har været tusind ting op til afrejse, og sociale medier har været nederst på to do-listen. Det vil de nok også være fremadrettet, slår Emil fast.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang afslører diagnose
Emil og hustruen Louise, der læser til fysioterapeut, bor til daglig i et kolonihavehus i Sydhavnen i København.