Silas Holst i smerter: Går med klap for øjet
Silas Holst, der i øjeblikket optræder på de skrå brædder i forestillingen 'Kinky Boots', kan næsten ikke se ud af øjet.
Iført en glitrende kjole og et par høje, røde stilletter optræder Silas Holst, 41, i øjeblikket i rollen som Lola i musicalen 'Kinky Boots' på Det Ny Teater.
LÆS OGSÅ: Åh nej! Morten Messerschmidt i grimt uheld
Det glamourøse look er dog blevet opdateret, da skuespilleren nu har fået en matchende rød klap til sit øje, og grunden til det er knap så opløftende.
- Jeg har fået en allergisk reaktion fra sminken, hvilket er lidt wierd, når man spiller dragqueen med masser af sminke, siger han til HER&NU og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Mette Sommer om hård tid: En masse tårer og modløshed
- De har været søde og hurtige til at lave en masse klapper i alle kostumernes farver, men jeg turde ikke have dem på til forestillingen i søndags, for jeg kan ikke afstandsbedømme, og jeg kan ikke holde balancen i de høje hæle med kun ét øje, lyder det.
For nu går musical-stjernen derfor kun med klap for øjet derhjemme, så øjet kan få lidt hvile.
Optræder med sviende øje
På trods af at øjet er generet, så kan Silas godt abstrahere fra det, når han optræder, selvom det ikke er en dans på roser.
LÆS OGSÅ: Nu bryder Philip tavsheden efter bruddet: Det var længe undervejs
- Det svier som bare fanden, kløer og gør ondt. Jeg kan ikke rigtig åbne mit øje, og jeg kan ikke rigtig se ud på samme måde, så det er mest det, fortæller han.
Lige nu har skuespilleren to fridage fra teatret, hvor øjet har tid til at komme sig. Desuden har han også fået en lægetid i kalenderen.
LÆS OGSÅ: Ny i 'Badehotellet': Det var min sværeste replik
Her kan du se et billede af Silas Holst i rollen som Lola: