Efter Merles død: Svær beslutning truffet
Gravstenen bliver lige i Merles ånd.
Det er en måned siden, at livet for altid ændrede sig for 'De unge mødre'-deltageren Sandra Sommer og eksmanden Martin, da de mistede deres fireårige datter, Merle.
Tiden efter har selvsagt ikke været nem for familien, og mandag stod de foran endnu en svær beslutning. Her var de nemlig ude for at finde den helt rette gravsten.
LÆS OGSÅ: Lene Beier jubler: Har fundet drømmehotellet
- Det var en ambivalent følelse, for hvordan vælger man lige den rette gravsten til sit fireårige barn? skriver Sandra i et opslag på sin Instagram.
Her løfter hun sløret for, at valget er faldet på en sten, der forestiller et hjerte, som bliver holdt af to hænder.
- Det, i sig selv, var så kærligheds- og meningsfyldt for os at vælge. Pludselig er en sten ikke bare en sten, skriver Sandra og tilføjer:
- Tankerne omkring selvsamme kan være svære at navigere i - for tænk, hvis vi fortryder valget, tænk, hvis det ikke føles rigtigt, når den er færdiglavet.
LÆS OGSÅ: Maria Mainz deler stor nyhed: Jeg kan ikke vente
På stenen skal der, foruden Merles navn, være både regnbuer og enhjørninge, som den lille pige elskede. Derudover bliver gravstenen også prydet med et billede af Merle.
Merle led af bilateral generaliseret polymikrogyria, hvilket er en alvorlig hjernemisdannelse. Denne forårsagede intellektuelle handicap, problemer med bevægelse samt svært kontrollerbare anfald.