Det så du ikke på tv! Marianne Eihilt trøstet af Sonny
"Vild med dans"-dommeren blev overvældet af følelserne både under og efter Philip Mays dans.
Marianne Eihilt blev synligt bevæget over Philip Mays dans med Camilla Dalsgaard under aftenens "Vild med dans".
Her hyldede den 35-årige tv-personlighed de fem kammerater, han mistede mens han var soldat og blandt andet udsendt til Afghanistan.
- Den var hård at sluge. Det har været hårdt for jer, ikke? sagde Marianne Eihilt, der havde tårer i øjnene efter dansen.
LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Philips rørende dans
Også fra Sonny Fredie Pedersen var der ros til Philip.
- At se, at du er villig til at tilknytte en så personlig historie til det, betyder meget rigtig for os. Det var enormt flot og tak for din tjeneste, sagde han blandt andet.
LÆS OGSÅ: Philip Mays store aften: Rørende detalje i "Vild med dans"
Da kameraerne klippede videre til Rasmus Staghøj, der var næste på dansegulvet med Asta Björk, kunne man i studiet se, hvordan en fra tv-produktionsholdet kom med Kleenex til Eihilt.
Og mens tårerne fortsatte hos Marianne, lagde Sonny en beroligende hånd på hendes ryg, indtil hun igen kunne samle sig.