DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor røg Adam på hospitalet
'Robinson Ekspeditionen' skydes i gang i aften, og den starter lige på og hårdt.
Det er hårdt og brutalt at deltage i 'Robinson Ekspeditionen', og det fik Adam Sandgaard, der er kendt fra første sæson af 'Bachelorette', da også at mærke i sæsonens første afsnit, der startede lige på og hårdt.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Realitypar er blevet gift
Her blev han og de øvrige deltagere nemlig testet på mentale og fysiske kræfter ved ekspeditionens allerførste udfordring, og det viste sig altså også at blive for meget for den 26-årige københavner.
- Adam er kollapset som den forhåbentlig første og sidste, lød det fra den benhårde ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg til sæsonens første øråd.
Da HER&NU/Realityportalen mødte Adam i forbindelse med programmets pressedag, fortalte han om hele episoden.
- Jeg blev syg på dag tre, og havde det virkelig dårligt, så jeg kunne ikke rigtig deltage i noget, og på dag fire begynder jeg at få feber og hedeslag, siger han og tilføjer:
- Da vi skulle til at starte ørådet, har jeg det så dårligt, at jeg går derhen med armene rundt om en deltageransvarlig, og så kaster jeg op og lige pludselig så ligger jeg der bare, lyder det fra Adam, der blev tilset af lægerne med det samme.
LÆS OGSÅ: 'Kongerne'-stjerner afslører nyt program
- Adam er på klinikken, og bliver tilset af lægerne. Vi håber, han vender tilbage i ekspeditionen hurtigst muligt, siger Jakob under til de andre deltagere ved ørådet.
Og for Adam var det både nervøsitet og bekymring, der ramte ham, da han lå på briksen på klinikken.
- Jeg går i panik, for det var jo ikke den start, jeg ønskede. Så jeg havde lidt nervøse tanker omkring, hvorvidt jeg kunne ryge ud, men jeg tænkte bare, at det ikke var her, min historie sluttede.
Følg med hver mandag klokken 20 på Viaplay eller TV3, for at se, om Adam vender stærkt tilbage på stranden til hans kammerater på blåt hold.