Derfor stopper Anne Laxholm i 'Vild med dans'
Den 72-årige danselegende har besluttet sig for at stoppe som dommer i underholdningsshowet.
Når 'Vild med dans' i september vender tilbage med sin 21. sæson, bliver det uden Anne Laxholm bag dommerbordet.
Hun har besluttet sig for at stoppe og lade nye kræfter komme til.
- Jeg er blevet kontaktet af produktionen, men har valgt at sige fra i år, da jeg synes, tiden er kommet til at lade nye kræfter tage over, siger hun til Billed-Bladet.
SE BILLEDET: 'De sjældne danskere'-deltager har fået kæreste
Hun glæder sig til ikke længere at have nogle fredagsplaner og ønsker 'Vild med dans'-familien held og lykke fremover.
- Det har været nogle skønne år, hvor 'Vild med dans'-familien voksede og blev stærkere år for år. Tiden er kommet til, at en ny æra skal indfinde sig, og jeg ønsker alle held og lykke - det bliver spændende at se, hvad den 21. sæson vil byde på, siger hun i en meddelelse fra TV 2.
LÆS OGSÅ: Frederik og Marys hemmelige OL-plan afsløret
Anne Laxholm var sammen med sin mand, Hans-Henrik Laxholm, de første danske verdensmestre i standarddans.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hun har været dommer i 'Vild med dans' siden starten i 2005 og aldrig været fraværende en eneste gang.
I et interview med Ekstra Bladet har den pligtopfyldende danselegende dog fortalt, at der var en enkelt gang, hun måske burde have meldt sig syg.
LÆS OGSÅ: Grev Nikolai topper hitliste: Kongen af dansk mode
- Dengang TV 2 havde jubilæum, og vi var på Fyn, mistede jeg stemmen tre dage inden. Jeg gik til lægen, og der var ikke noget at gøre. Det var en virus. Og de kom med varm te og alting, men der var ikke noget at gøre, så jeg sagde ikke så meget den aften, har hun fortalt.
Mads Elias Højbjerg Ravn, redaktør på "Vild med dans", beklager, at Anne Laxholm stopper.
LÆS OGSÅ: Jens Werners urne sat i jorden på hans 60-års fødselsdag
I 20 sæsoner af 'Vild med dans' har Anne været en uvurderlig del af programmets succes og udvikling. Med enestående faglighed og passion har hun engageret både deltagere og seere. Vi respekterer naturligvis Annes beslutning, om end vi kommer til at savne hende ved dommerbordet. Vi takker for hendes mangeårige dedikation og glædes over de fantastiske oplevelser, hun har givet os alle sammen, siger han til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Rørende øjeblik foran kirken: Enken kyssede Jens Werners kiste