'De sjældne danskere'-Hailey opereret: Se før- og efterbillederne
I dag er tre-årige Hailey blevet opereret fire gange.
Nana og Frederik Ritz Krarup, som er aktuelle i 'De sjældne danskere', kunne ikke tro deres egne øre, da de sidste år fandt ud af, at en amerikansk læge ved navn Dr. Milton Waner kunne operere og hjælpe deres datter Hailey, som er født med en vanøs malformation.
Artiklen fortsætter under videoen.
- Det var surrealistisk. Vi havde fået at vide, at der ikke kunne gøres noget, og pludselig sidder der en læge og siger, at det kan han godt, og at det skal gøres. Det var en kæmpe lettelse, fortæller Nana Ritz Krarup til HER&NU.
Efter snakken med den amerikanske læge valgte parret at pakke deres kufferter i august sidste år og rejse til USA med deres tre børn, og her fik Hailey foretaget den første operation ud af fire.
LÆS OGSÅ: Christian Degn slår fast: To babyer på vej
Operationen gik efter planen, og derfor tog familien i slutningen af oktober 2023 til USA igen, hvor anden operation fandt sted, og i februar tog de til Athen for at få foretaget en yderligere operation.
- Det var ikke muligt at fjerne den sidste del af malformationen kirurgisk i USA, derfor anbefalede Dr. Milton Waner en anden type operation - noget elektroskleroterapi - og den form for behandling er ikke godkendt i USA endnu, men det er den i Grækenland, fortæller Frederik Ritz Krarup.
LÆS OGSÅ: Snyd i 'Landmand søger kærlighed': Jacob fortryder sit valg
Senest, i juni, har familien været i USA igen, hvor Hailey har fået fjernet det malformation, som hun havde på tungen og i ganen.
- Det hele er gået så godt. I dag er Hailey stadig lidt blå på kinden, og hun er stadig lidt hævet efter sidste operation, men ellers er hendes ansigt blevet ret symmetrisk, fortæller Nana, som har delt nogle billeder af datteren mund med HER&NU.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik': Her er de nye deltagere
Se før- og efterbillederne herunder.