Dalsgaards perfekte jul: Tid til familien
Camilla Dalsgaard kan i år nyde tiden med familien i julen, for arbejdet er sat på pause.
"Vild med dans"-danser Camilla Dalsgaard, 34, elsker jul, men det er ikke nisser og det røde julepynt, der tiltaler hende ved julen. Faktisk er der meget lidt af den slags i familiens lejlighed i Hørsholm, hvor julepynten mest er beige. Men Camilla elsker jul, fordi det er lig med hygge og nærvær med familien.
LÆS OGSÅ: "Diamantfamilien" er tilbage: Se datoen her
- For mig er det vigtigste, at Andrea nyder sin jul, og at vi gør nogle af de ting, som betyder meget for hende. Vi tager i Tivoli, går en tur, pynter op, klippe-klistrer og lave julekager, siger Camilla, hvis datter er fyldt ni år.
Og tid bliver der nok af denne december, og det glæder familien sig til.
- Jeg har stort set taget helt fri i december og har trukket stikket, så der er fokus på familien, fordi jeg ved, at fra 2. januar starter vi prøver op på ”Strictly Ballroom”, og den spiller helt frem til midt maj, så når Andrea har vinterferie eller påskeferie, så spiller mor inde i Falkoner Salen eller i Vejle, fortæller Camilla, der aldrig har prøvet at arbejde på den måde om aftenen før.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Jim Lyngvild afslører slotskøb
Artiklen fortsætter under billedet.
Andrea har ligesom Camilla valgt at gå i sin mors fodspor og har allerede været med i flere forestillinger i Tivoli med teater og dans. Men Andrea har også fået fri denne december.
- Sidste år var et travlt år. Det var Andreas første år på Eventyrteateret, hvor hun både var med i efterårsforestillingen, juleforestillingen og var direkte med i Askepot, der kørte frem til juni, så der har været lidt meget og se til. Det er nok meget godt at trække stikke og være et barn, der leger med sine venner og har tid til det, forklarer Camilla og afslører, at Andrea fortsætter på Eventyrteateret i 2025.
- Jeg kan godt lide fællesskabet, og jeg kan godt lide at spille skuespil. Jeg har det bare megarart derude og har gode venner, fortæller Andrea, der har sat dansekonkurrencen på pause, mens hun laver skuespil.
LÆS OGSÅ: Philip og Simones magiske måned: Jul i børnehøjde
Artiklen fortsætter under billedet.
Perfekt jul
Da HER&NU møder familien til en af familiens juletraditioner - julebagning - bliver det hurtigt klart, at det ikke kun er dansetrinene, der sidder perfekt hos familien Dalsgaard, hvor også julen bliver udført til perfektion.
- Alle har deres poster, fortæller Camilla om julen og fortæller om familiens juletraditioner.
- Vi går altid i gang med at pynte juletræet 23. december. Det er en tradition. Når vi vender ryggen til, står min far og pynter det helt anderledes, fordi vi har gjort det forkert, griner Camilla og fortæller videre om selve juleaften.
- Vi holder altid juleaften hos mine forældre. Anders og min far laver julemaden, jeg pynter og dækker julebord og ser "Disneys Juleshow" med Andrea. Mormor gør rent, for hele hytten skal stå knivskarpt. Min lillesøster sidder som regel og pakker de sidste gaver ind for andre.
LÆS OGSÅ: Stor sorg hos "Nybyggerne"-par: Skulle have født i dag
Artiklen fortsætter under billedet.
Familien spiser helt traditionel julemad med flæskesteg, and, brun sovs, brune kartofler, hvide kartofler og rødkål.
- Jesper og Anders kan godt lide at eksperimentere lidt, men man skal ikke eksperimentere med julemad, fortæller Soffie Dalsgaard, 58, og Camilla afbryder:
- Det var den mest forfærdelige jul, da min far kom til at lave risalamanden, for det er min mors opgave, og der er ingen andre end hende, der kan lave den som min mor. Vi sad ved julebordet, og min mor blev så sur og sagde ”det er den dårligste risalamande, jeg nogensinde har smagt”. Der forsvandt julefreden, griner Camilla.
LÆS OGSÅ: Kongehuset misbrugt: Stopper øjeblikkeligt
Artiklen fortsætter under billedet.