CHOK: Rystet Mia Wagner trækker sig som minister efter to uger

Efter to uger må Mia Wagner lade helbreddet komme før sin nye ministerpost.

For præcis to uger siden var det til stor overraskelse 'Løvens hule'-stjernen Mia Wagner, der havde scoret sig en plads ved bordet i den seneste ministerrokade og havde fået posten som digitaliserings- og ligestillingsminister.

LÆS OGSÅ: Se billederne af Karsten Rees palæ: Koster 120 millioner

Men joblykken var kort, for i sidste uge blev iværksætteren pludseligt sygemeldt, fordi hun havde fået et ildebefindede i hjemmet grundet problemer med hjertet.

Og nu har løvinden valgt at trække stikke helt. Det har hun netop meldt ud i et længere skriv på sin Instagram.

LÆS OGSÅ: Wafande færdig med børn

- Nogle gange må man give slip med begge hænder, tabe sig selv for at finde fodfæste et nyt sted. Det har jeg efterhånden prøvet nogle gange og skal åbenbart til det igen. Jeg er d.d. trådt tilbage som minister for digitalisering- og ligestilling. Min krop og vilje deler åbenbart ikke livsdrøm, indleder hun opslaget og fortsætter:

- Jeg har derfor meddelt Troels Lund, at jeg ønsker at stoppe som minister, for jeg er nødt til at lytte til min krop og tage hensyn til mit helbred. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over situationen, for som så mange af jer har skrevet til mig, så har det været min oplevelse, at netop minister for digitalisering og ligestilling var det perfekte match for mig.

LÆS OGSÅ: Gravid med tvillinger: 'Fede forhold'-deltager opereret

Rystet

Onsdag i sidste uge fik løvinden det pludseligt dårligt og måtte sygemelde sig med ultra kort varsel, og dagen efter besvimede hun i sit køkken foran sin ene datter og sine to søskende.

Den pludselige forværring kom bag på løvinden, der ellers har haft sine hjertelidelser i mange år.

- Jeg er selvfølgelig stadig noget rystet over, hvad der skete i sidste uge. For fem år siden fik jeg diagnosticeret to hjertelidelser og indopereret en pacemaker. Jeg har efterfølgende gennemført flere krævende projekter, blandt andet deltaget i fire sæsoner af 'Løvens hule' og startet Nordic Female Founders under stor mediebevågenhed uden at mærke noget til mit hjerte, skriver Mia videre i opslaget og tilføjer:

- Jeg er ved godt mod, og jeg håber, at yderligere undersøgelser kan give nogle svar. Jeg ved ikke, hvornår jeg er klar igen. Jeg synes hverken regeringen, Venstre eller jeg selv er i en sund position med en ministerstol uden minister på ubestemt tid.

LÆS OGSÅ: Efter hjernetumor: Melvin deler rørende video

Du kan selv læse opslaget herunder: