CHOK: Droppet af Mads Langer i en sms
Det har bestemt ikke været en dans på roser for det i dag lykkelige ægtepar.
Inden længe kan Mads Langer og hans kone, Julie Lillelund Langer fejre deres fire års bryllupsdag.
Men vejen til kærligheden har ikke været sprudlende og euforisk, som man ser den slags på film. Tværtimod.
LÆS OGSÅ: Efter ‘Bachelor’: Har brug for psykologhjælp
Artiklen fortsætter under videoen.
Det afslører Julie Lillelund Langer i 24syv-podcasten '112 for knuste hjerter'.
Da parret for knap ti år siden mødte hinanden i de sene nattetimer på en bar i Aarhus, var Julie ikke specielt begejstret, selvom Mads viste stor iver for at lære hende at kende.
Efter lidt skriveri frem og tilbage ender de to dog med at udvikle en helt særlig relation. De dater i perioder, men er i mellemtiden også blevet tætte venner, der fortæller hinanden om alt og ingenting - herunder forelskelser.
LÆS OGSÅ: Reality-babe er blevet single
I en af de perioder, hvor parret er mere end bare venner, sker der dog noget, der gør, at kontakten slutter brat.
- Han stopper ligesom vores relation, fordi han siger til mig, at hans livs kærlighed endelig er blevet single, og nu er han nødt til at give det et skud. Så han må desværre stoppe med mig. I en fucking sms, fortæller Julie Lillelund Langer i podcasten og tilføjer:
- Jeg kan love dig for, jeg blev gal. Jeg gik fuldstændig i stykker.
Blot tre måneder senere mødes de to tilfældigt på selvsamme bar, hvor de havde deres første møde - og Mads insisterer på, at de tager en snak.
LÆS OGSÅ: Efter Natascha Lineas flugt: Sådan har Lia det
- Så siger han ligesom: "Undskyld, jeg tog fejl. Hun var ikke mit livs kærlighed. Du er mit livs kærlighed. Undskyld, undskyld". Og jeg er bare sådan... "Okay". Og så bliver vi kærester.
Med ti års aldersforskel og to meget forskellige måder at udtrykke sine følelser på har det dog krævet arbejde fra begge at holde kærligheden ved lige.
- Vi vokser stadig med opgaven, og jo mere vi udvikler os individuelt, jo mere udvikler vi os sammen. Vi har også været i parterapi. Der er mange, der har det sådan, at det er endestationen, hvor jeg har det sådan, at det er et symbol på, at man vil bruge ens energi på at forstå hinanden bedre. Det er jo at investere i ens relation til hinanden, fastslår Julie Lillelund Langer.
Parret blev gift i Nørup Kirke 29. juni 2019. Godt to år senere blev de forældre til datteren Hannah.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-stjerne jubler: Er blevet far