Bubbers store sorg: Børnene vender ham ryggen
Det har ikke været uden omkostninger for Bubber at få en ny familie.
Det skabte overskrifter på stribe, da Bubber for fire år siden afslørede, at han skulle skilles og ventede barn med en ny kvinde. Endnu vildere blev det, da det blev afsløret, at den nye kvinde var Bubbers tre voksne børns tidligere barnepige.
LÆS OGSÅ: Alex Høgh fortæller: Sådan er det at offentliggøre sit forhold
Og selvom Bubber er vant til at være i mediernes søgelys, så fik historien alvorlige konsekvenser for ham. Bruddet med konen og det nye forhold endte nemlig med at koste ham forholdet til de tre voksne børn Sofia, Oscar og Laura. Det fortæller Bubber i et stort interview med Ekstra Bladet.
- Mine børn har altid været mit et og alt, så det gør ondt at undvære dem nu. En ting er, at de ikke vil se Signe, men det er hårdt, at de heller ikke vil se mig. Jeg ser af og til Oscar, og Laura taler jeg lidt med, men Sofia, som nu har fået to børn, vil ikke se mig. Det berører mig dybt, fastslår han overfor Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Flytter til Østrig: Fortsætter Lene Beier på skærmen?
Ifølge avisen har Bubbers børn kun meget lidt kontakt til sine store børn, som også har valgt nu at bruge deres mors efternavn, Ibsen, i stedet for Meyer, som de ellers er døbt.
Selvom det har haft store omkostninger, så understreger Bubber dog overfor avisen, at han er glad for sit nye liv og nyder at have to små børn.