"Bachelorette"-deltager afslører store fremtidsplaner
Daniel Lazrak Vadsholt har store planer for 2025.
Det forgangne år har været et begivenhedsrigt ét af slagsen for "Bachelorette"-bejleren Daniel Lazrak Vadsholt, som fandt kærligheden i TV 2-programmet. Her faldt han nemlig pladask for Sofie Martinusen, som han i dag danner par med.
LÆS OGSÅ: Efter 16 år: Ida Wohlert stopper som morgenvært
Da HER&NU mødte ham til dette års Reality Awards, delte han, at 2025 også byder på store, positive omvæltninger.
- Det har været et sjovt år, og nu er det et nyt år, hvor der sker nye ting, siger han og tilføjer, at han er på udkig efter at købe en andelslejlighed.
- Jeg tænker i København, for nu er jeg selv fra Frederiksberg, og det kunne da være ideelt at finde noget der, siger tv-personligheden, som allerede har været ude at se på en lejlighed.
Lige nu bor kæresteparret Daniel og Sofie ikke sammen, men det er noget, de har talt om, skal ske i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Theis Horndrup dømt i retten kort efter "Paradise Hotel"
- Jeg vil gerne lige købe en lejlighed, og så har Sofie og jeg snakket om, at jeg altid kan sælge den igen, og så kan vi finde noget sammen, lyder det.
Du kan se hele interviewet med Daniel Lazrak Vadsholt øverst i artiklen.