Kendt blogger udgiver intim sang

Den kendte blogger og kommende paradiso Fie Laursen udgiver i dag en ny sang, som går helt ind under huden på den smukke, unge pige.

Den succesfulde blogger Fie Laursen, som ifølge Realityportalens oplysninger inden længe kan ses i 'Paradise Hotel', udgiver i dag sin nye sang 'Broken Soul'. Og det er med maven fuld af sommerfugle, at hun sender sangen ud, for den er en meget personlig for hende. Den handler nemlig om hendes liv med anoreksi.

- Den her sang betyder alt for mig, faktisk har aldrig følt sådan her for en sang. Jeg brød sammen i tåre flere gange under indspilningen, da jeg føler hvert et ord, jeg synger, fordi jeg har mærket anoreksi på egen sjæl. Det er så følsomt et emne at stå og synge om, specielt fordi jeg ikke gemmer mig bag ord i sangen - sangen er nemlig meget lige på, og man ved bestemt, hvad sangen er om, når man hører den, fastslår hun og fortsætter:

- Den betyder alt, også fordi jeg har et håb om, at den når ud til nogle spiseforstyrrede piger, som finder en form for ro, støtte og opbakning i min sang - en følelse af, at de ikke er alene, og at det bliver okay igen.

LÆS OGSÅ: Kendt blogger med i 'Paradise Hotel'

LÆS OGSÅ: Fie Laursen om 'Paradise'-optræden

Arbejder på at lave en plade

Det er ikke den første sang, som Fie har udgivet, men det ville hun ønske, at det var. Sangen er nemlig mindre poppet, end det hun tidligere har lavet, og så er den mere personlig.

Hun arbejder i øjeblikket på at lave en plade med sange, som er i tråd med 'Broken Soul'. Derfor vil hun også gerne selv skrive sangene.

- Jeg har, siden jeg var 11 år gammel, skrevet digte, så min producer i LA er ved at hjælpe mig i gang med sangskrivning. Denne sang ('Broken Soul', red.) er en blanding af nogle af mine digte, og resten skrevet med min producer, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Kommende paradiso brager igennem blog-verdenen

Sang får mig op om morgenen

Og netop produceren og drømmen om musikken er årsagen til, at Fie ofte befinder sig i L.A, hvor hun håber på at få en pladekontrakt og bruger meget tid på at netværke og dygtiggøre sig. Det er nemlig bloggerens helt store drøm at blive sanger, og det var sangen, der blev hendes redning i de svære tider, som hun blev kendt for at tale åbent om.

- Sang har altid været det eneste, jeg ville, det eneste der kunne få mig op om morgenen på en dårlig dag. I folkeskolen sad jeg altid bare og dagdrømte mig væk, til jeg stod på en stor scene og sang, fortæller hun med et smil på læben.

Musikken ligger da også i hendes gener, hendes bror Boris Laursen har lige skrevet kontrakt med Universal Music i Sverige, og det inspirerer hende til at give den alt, hvad hun kan.

Hør Fies nye single 'Broken Soul' her:

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.