Kay fra ’For lækker til KBH’: Reality-tv har kostet mig mange venner

At medvirke i reality-tv kan være sjovt, men der er en bagside af medaljen, og det har Kay fået at føle.

Efter den selvsikre jyde har medvirket i ’For lækker til Love’ og ’For lækker til KBH’ har opmærksomheden været stor.

-Jeg gider næsten ikke at gå på café i Århus mere. Eller mine venner gider i hvert fald ikke, fortæller Kay og uddyber:

-Der er rigtig mange fans, som gerne vil have en autograf eller et billede, og det er blevet for meget for mine venner, fortæller Kay, som er ret skuffet over vennernes reaktion på hans kendis-status.

-Jeg har mistet rigtig mange venner, efter jeg har deltaget i reality-tv, jeg har nok kun en håndfuld tilbage, siger Kay og tilføjer:

-Men, så er det de jo rigtige venner. Så har jeg fået en del realityvenner, som jeg er kommet rigtig tæt på, fortæller den kække Nik og Jay fan, som desuden fortæller, at hans nærmeste reality-venner er Daniel, Gustav og Peter Birch.

-Jeg taler nok i telefon med dem hver anden eller hver tredje dag, fortæller Kay om venskabet med de tre andre reality-stjerner.

SE OGSÅ: Kay få vokset boller og nuggi

Vil gerne holde foredrag

Kay taler i telefon med sine venner flere gange om ugen. (Foto: Marlene Juhl Skovgård)
Kay taler i telefon med sine venner flere gange om ugen. (Foto: Marlene Juhl Skovgård)

Den ærlige jyde er en populær ung mand, som bliver tilbudt lidt af hvert. Han er blandt andet blevet tilbudt at holde foredrag på skoler, og det er faktisk noget, han rigtig godt kunne tænke sig:

-Jeg kunne godt tænke mig at komme ud til nogle unge mennesker og tale om mobning og også om reality tv, fortæller en seriøs Kay.

-Jeg vil gerne fortælle om, hvordan det er at være med i reality-tv, hvilke døre det åbner, men også hvilke døre det lukker, fortæller Kay.

Når man er kendt, vil der også altid være nogen, som elsker en, og nogen som hader en, hvilket kan være svært at tackle, men man kan faktisk godt omvende folk.

-Efter ’For lækker til KBH’ får jeg mange beskeder på Facebook, fortæller Kay, som også har fået mange beskeder efter sæsonerne af ’For lækker til Love’, men denne gang er det dog noget anderledes.

-Denne gang har jeg ikke modtaget én eneste ubehagelig besked, fortæller en glad og overrasket Kay, og tilføjer:

-Der har endda været flere fyre, som har skrevet og undskyldt deres tidligere beskeder og fortalt, at de efter at have set ’For lækker til KBH’ har fået et helt andet syn på mig’, fortæller Kay.

-Det er jo ikke helt godt at miste sine haters, afslutter han.

LÆS OGSÅ: 'For lækker til KBH'-Kay snaver Linse i gulvet

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.