Kaspar og Lambang har ventet et år på at få tvillinger igen: Æggene er klar

Tv-parret Lambang og Kaspar håber på at få tvillinger igen, men ventetiden er lang.

Kaspar og Lambang Arianto blev kendte ansigter, da de vandt boligprogrammet 'Sommerdrømme' i 2020. Sommerhuset nyder de stadig, og de håber, at der om nogle år kan tumle fire børn rundt på grunden. Parret drømmer nemlig om at få et hold tvillinger mere, men vejen dertil er sværere end første gang.

- Vi har indtil nu ventet et år på at blive matchet med en kvinde i USA, og det er vi ikke endnu, så vi venter stadig, forklarer Lambang til HER&NU.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-par deler glædelig nyhed

Da parret fik tvillingerne Java og Atlas, ventede de ni måneder på et match, og selvom de allerede har ventet et år, så skal de nok vente lidt endnu.

- Sundhedssystemet er virkelig lagt ned i USA på grund af Corona, så ventetiden er gået fra seks-ni måneder til to år, så vi håber på et match i år, så vi kan byde børn velkommen til næste år, hvis alt går efter planen, fortæller Kaspar.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-deltager søger donor: Har du blå øjne?

Parret ønsker sig inderligt at få tvillinger igen og deler hertil en sød historie.

- Vi har allerede befrugtede æg fra sidste gang, så når der kommer et barn eller to børn, så vil de faktisk være undfanget på samme tidspunkt som vores første børn. De har bare ligget på frost de her befrugtede æg siden 2017. Det er vildt, det kan lade sig gøre, fortæller Kaspar og vurderer deres chancer for tvillinger ret gode.

- Der er en vis procentchance for, at det ikke lykkes os at få tvillinger, selvom vi gerne vil. Det er jo et ønske. Men der er en høj succesgrad i USA, da de er dygtige, og fordi det er fertilitetsbehandling for kvinder, der godt kan få børn, så er der en god chance for, at det lykkes, fortæller Kaspar.

LÆS OGSÅ: 'Sommerdrømme'-par kæmper for deres familie

Tvillingerne Java og Atlas er klar på at få flere søskende.

- Nu har vi lovet dem, at de får flere søskende, og så må vi holde, hvad vi lover, griner Lambang.

LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler afslører babyplaner