Kamilla (Foto: Kanal 4)
Kamilla (Foto: Kanal 4)

Kamilla ude af 'Topmodel': Jeg fortryder intet

Den 17-årige Kamilla blev her til aften valgt fra i kampen om at blive 'Danmarks næste Topmodel'.

Det blev i aften Kamilla Sofie Spinola Sørensens tur til at forlade 'Danmarks næste Topmodel'. I stedet for at ærgre sig over den korte deltagelse, vælger Kamilla dog at glæde sig over den oplevelse, som hun har fået.

- Jeg havde ingen ide om, at jeg ville ryge ud, så det var da en meget træls følelse, da de lige sagde det. Men én skulle jo ryge ud. Og det var jo heller ikke jordens undergang, forklarer Kamilla til Realityportalen.dk og tilføjer:

- Man får jo kun én chance, så det er jo svært at gøre noget af det om, som man fik kritik på. Så der er faktisk slet ikke noget, som jeg fortryder. Jeg er også rigtig glad for, at jeg stillede op. Det var en fed oplevelse, selvom den var kort.

LÆS OGSÅ: Dagens ‘Topmodel': Kamilla Sørensen

Lettet på de andres vegne

Selvom Kamilla synes, at det var ærgerligt at ryge ud, er hun ikke misundelig på de andre deltagere. Hun glæder sig i stedet på deres vegne.

- Det var en træls følelse, men samtidig var jeg glad for, at de andre gik videre. Det var som om, at man fik en lettende følelse, når man hørte de andres navne, siger Kamilla og fortsætter:

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige havde det sådan og ikke tænkte på mig selv, men man fik virkelig et slags bånd med de andre, og man havde det bare godt sammen.

LÆS OGSÅ: SÆSONPREMIERE: Mød de 18 ‘Topmodel’-deltagere

Modeldrømmen er lagt på hylden

At deltage i 'Topmodel' var en stor oplevelse for Kamilla, og hun går stadig med en modeldrøm i maven. Alligevel kommer vi ikke til at se hende til 'Topmodel'-castingen igen næste år.

- Lige nu vil jeg bare gerne blive færdig på gymnasiet, så jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved min modelkarriere lige foreløbigt. Med mindre at der selvfølgelig kommer en eller anden stor chance, så vil jeg selvfølgelig gribe den, men ellers vil jeg vente et par år, siger den 17-årige Skive-pige og afslutter:

- Og så vil jeg træne lidt ved siden af, så jeg kan blive lidt mere tonet. Det var nemlig noget af den kritik, som jeg fik, så det vil jeg da forsøge at rette op på.

Kamilla er lige nu på vej til USA med sin 2.g-klasse, hvor de skal på studietur.

Se eller gense Kamillas tid i 'Topmodel' i klippet nedenfor.

 

 

LÆS OGSÅ: ‘Topmodel’-vinder smidt ud af gymnasiet

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.