Kæmpe kovending: Teitur uskyldig i voldtægt
Der er i dag faldet dom i sagen, hvor Teitur i byretten blev kendt skyldig i voldtægt, men nu er sagen i landsretten afgjort.
Tilbage i maj 2022 blev Teitur Skoubo idømt 2,5 års fængsel for voldtægt efter straffelovens paragraf 216 stykke 1. Sagen blev dengang anket på stedet, og der er nu faldet dom i netop denne ankesag.
LÆS OGSÅ: Teitur om voldtægtsanklage: Enhver mands mareridt
Teitur Skoubo blev kendt skyldig for vold mod den forurettede. Dermed blev han idømt tre måneders ubetinget fængselsstraf.
Dommeren lagde vægt på, at anklagemyndigheden ikke med sikkerhed kunne bevise, at Teitur har haft sex med den forurettede, efter hun trak sit samtykke tilbage.
Til gengæld mente dommeren, at det med sikkerhed kunne fastslås, at forurettede fik mindst to hårde knytnæveslag i ansigtet mod hendes samtykke. Dermed bliver Teitur dømt skyldig for vold, men ikke voldtægt, som han ellers blev dømt for i byretten tilbage i maj.
Teitur kunne hermed forlade retten som en fri mand, da han allerede har afsonet fem måneder i fængsel.
Kravet om at betale sagens omkostninger er også frafaldet, og det er nu statskassen, der skal betale den regning.
LÆS OGSÅ: Så meget får Teitur i erstatning, hvis han frikendes