Foto: Privat
Foto: Privat

Joy raser over Casper Christensens fupnummer: Han udstiller os

'Mig og min mor'-stjernen kan absolut ikke grine af, at komikeren Casper Christensen fuppede reality-deltagerne til at tro, de kunne vinde en lejlighed i New York.

Den populære komiker Casper Christensen ser ikke op til landets reality-deltagere. Tværtimod. Men alligevel vil han gerne bruge sin tid på dem. Senest har komikeren lavet et reality-program, hvor deltagerne kunne vinde en lejlighed i New York. Pris? De skulle gøre rent.

Men hele programmet viste sig at være fup, og det, synes 'Mig og min mor'-stjernen Joy K. Petersen, ikke er i orden.

- Han ser meget ned på os, der har lavet reality. Jeg synes ikke, det er okay, at han laver grin med andres drømme. Mange af dem, der var med, var sådan: "Årh, det var sjovt. Husk at se det på TV2 Zulu", siger Joy i en video på Kanal 4:

- Hvor jeg tænker: "Hallo, han har taget røven på jer". Han viser faktisk, at I ikke er noget værd, og at han ikke ser jer som noget som helst. De skal tænke på, hvordan han udstiller dem. Jeg synes ikke, at det er okay af Casper Christensen.

LÆS OGSÅ: Joy afslører: Troede, bryster ville gøre mig lykkelig

TV er drømmen

Joy var blandt de deltagere, som skulle møde op til casting på programmet 'Penthouse', og det satte hun pris på. For hun lægger ikke skjul på, at hun drømmer om et job i tv-branchen.

- Hvis jeg virkelig skal nævne mit drømmejob, så er det at lave tv. TV-vært. have sit eget tv-program eller noget seriøst med træning, kost og unge mennesker, hvor der kommer noget pædagogisk indover, siger hun.

Derfor var det en drøm, som var ved at gå i opfyldelse, da Casper Christensen kontaktede hende.

- Der tænkte jeg: "Fuck, der er en eller anden fra FOX TV, der har opdaget mig". Mig ud af alle. Nu var det fake, men man sidder og føler, at man må være et eller andet specielt. Det (at tænke sådan, red.), synes jeg ikke, er forkert, men det er jo det, som han synes er sjovt.

Joy gik ikke videre fra første casting, og derfor blev hun ikke en del af det hold, der blev sat til at gøre rent.

LÆS OGSÅ: Joy om forholdet til Carlos: Det var mig, der scorede ham

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.