Josephine blev mobbet: Jeg skilte mig ud
Josephine Chavarria Højbjerg kan godt genkende følelsen af at føle sig anderledes.
Josephine Chavarria Højbjerg er kun 19 år. Men hun har allerede et stort antal tv-roller, filmpræstationer og Svendprisen med sig i bagagen. Hele december er den smukke bornholmer for tredje gang aktuel i TV 2's julekalender om Tinka. En julekalender, der sætter fokus på følelsen af ikke at passe ind i fællesskabet. Den følelse kan Josephine nikke genkendende til.
LÆS OGSÅ: Efter stor beslutning: Flytter Dybvad?
– Jeg blev mobbet meget, da jeg var lille. Jeg tror, at jeg skilte mig lidt ud. Jeg har altid været en lille smule skør på en eller anden måde, forklarer Josephine.
– Jeg tror især, når man er et ungt menneske, at det handler om at passe ind og ligne de andre. Og hvis man falder en lille smule uden for rammen, så tror jeg, at der hurtigt kan komme problemer ud af det.
Den rette hylde
Heldigvis føler Josephine, at hun i langt højere grad hviler i, hvem hun er, og samtidig er hun overbevist om, at hun karrieremæssigt har fundet sin rette hylde.
LÆS OGSÅ: Ny sæson af ‘Landmand søger kærlighed’: Skal du være med?
– I det her fag har man lov til at lave en masse sjov. Man har lov til at lege og prøve ting af. Det er fedt at give den gas med noget, jeg virkelig brænder for, forklarer skuespillerinden.
Siden hun var helt lille, har hun drømt om at blive skuespiller, og allerede som otteårig landede hun en rolle i tv-serien 'Pendlerkids'.
LÆS OGSÅ: Nu sker det: Bolette og Jaffer tager næste skridt i forholdet
– Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg altid har drømt om det, for der er ikke nogen i min familie, der er skuespillere. Jeg så bare film i biografen og tænkte, at det skulle jeg også, mindes Josephine, der ikke vil afvise, at hun kunne finde på at søge ind på skuespillerskolen.
Hun har elsket sin rolle som Tinka, men hun føler samtidig, at tiden er inde til at prøve kræfter med noget nyt.
LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører familieforøgelse
– Jeg drømmer om en karriere som skuespiller, så derfor vil jeg gerne vise nogle andre sider af mig selv. Jeg vil gerne tage det næste skridt og prøve kræfter med nogle mere voksne roller, forklarer det unge talent.
Trækker stikket
Hun lægger ikke skjul på, at hun kommer til at savne det eventyrlige univers og sine medskuespillere gennem seks gode år i Tinka-universet.
LÆS OGSÅ: WOW! Så meget er VM-heltene værd
– Det har været fantastisk, men også udfordrende for mig, fordi det er så intensivt, når vi optager.
Også fordi jeg samtidig har gået i gymnasiet, forklarer Josephine, der i sommer endelig kunne kalde sig student.
Nu søger hun med lys og lygte efter en lejlighed i København, så hun kan flytte hjemmefra, mens hun nyder for første gang i lang tid at have en fri kalender.
– Lige nu får jeg slappet mere af, end jeg nogensinde har gjort før. Jeg nyder virkelig at kunne trække stikket og komme lidt ned, siger Josephine, der allerede har nye, spændende filmprojekter liggende, som venter ude i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Emil afslører: Har modtaget dødstrusler efter øråd