Jolie lancerer Disney-stiletter

Skuespilleren Angelina Jolie og skodesigneren Christian Louboutin har lanceret et skodesign i Disney-inspiration til fordel for velgørenhed.

Skuespillerinden Angelina Jolie tjener sine penge på film, men i virkeligheden brænder hendes hjerte for velgørenhedsarbejde, har hun flere gange fortalt. Derfor benytter hun enhver lejlighed til at sætte fokus på globale problemer, og nu har hun endnu en gang kreativt udnyttet sin stjernestatus i velgørenhedens navn.

Under promoveringen af sin seneste film "Maleficient", der er Disneys nyfortolkning af eventyret om Tornerose, har elegante Jolie været iført nogle bemærkelsesværdige stiletter, hvis hæl er formet som "Maleficients"-karakterens iøjnefaldende horn. Skoene er specialdesignet af skodesigneren Christian Louboutin, der står bag de legendariske klassiske stiletter med rød sål.

LÆS OGSÅ: Nygift Sarah Grünewald: Glemmer at han er min mand

Brænder for velgørenhed

Nu har Jolie og Louboutin så teamet op sammen for at lancere en begrænset kollektion af de "Maleficient"-inspirerede stiletter, hvis overskud skal gå til SOS-Børnebyerne.

- Det har været spændende at arbejde med en så stærk æstetisk film og karakter, som "Maleficient" er. Jeg er blevet inspireret af den charme og magi, som både "Maleficient" og Angelina har, siger den franske skodesigner Christian Louboutin til US Weekly.

De eksklusive stiletter bliver lavet i blot 96 par og koster 8.315 kr.

Den Oscar-vindende skuespillerinde har et glødende hjerte for velgørenhed og har flere gange besøgt verdens brændpunkter for at sætte fokus på massive, globale problemer som goodwill-ambassadør for FN's Flygtningehøjkommissariat.

LÆS OGSÅ: Dansk skærmtrold fik stress i øjet

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.