Joachim modtaget som en konge: Klar til nyt liv

Den rørende opbakning har tidligere fået tårerne frem hos Joachim og Marie. Forrige lørdag var det nær sket igen.

Af Nikolaj Vraa - 20. november 2022 kl. 11:55

Prins Joachim, 53, så ud til igen at være tæt på tårer, da han og prinsesse Marie, 46, i sidste lørdags blev modtaget med bragende bifald af den jublende folkemængde foran Københavns Rådhus.

LÆS OGSÅ: Trist prinsesse Marie: Athena bliver mobbet

Den rørende velkomst fandt sted seks uger efter, at parrets børn og Joachims sønner med grevinde Alexandra – med kronprinsparrets opbakning – fik frataget deres titler af dronning Margrethe – da den kongelige familie for første gang var samlet i offentligheden igen.

Det skete til endnu en fejring af majestætens 50-års regeringsjubilæum.

Prins Joachim blev modtaget med stor jubel og bragende klapsalver.(Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Hyldesten fra tilskuerne må ses om en klar anerkendelse af den hårde kamp, han kæmper for sine børn, der føler sig udstødte efter titel-degraderingen, der træder i kraft 1. januar.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen i Frankrig uden at tale med prins Joachim

På trods af den barske behandling bakker prins Joachim og prinsesse Marie dog fortsat op om kongehuset, og de er nu klar til endnu et kapitel i den mission for Danmark, de blev sendt til Frankrig på i 2019.

Med hver deres vært fulgtes prinseparret og kronprinsparret ad ind i rådhushallen, hvor de dog hurtigt skiltes igen. (Foto: Henrik R. Petersen)

Venter ved telefonen

Når Joachims treårige kontrakt som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris, hvor prinsesse Marie for nylig også er tiltrådt som kulturrepræsentant, udløber til sommer, skal de videre til et nyt land.

LÆS OGSÅ: Frederik i modvind: Kritik af to rejser til Frankrig på en uge

I sidste uge var prinsen dog endnu ikke klar til at fortælle om de nye udfordringer.

– Det spørger alle om – og ja, jeg ved, hvad jeg vil. Og de rette instanser, myndigheder og personer ved også, hvad jeg vil. Jeg venter kun på, at telefonen ringer, og der bliver sagt ”Go”, sagde han til Billed-Bladet dagen før fejringen. Joachim tilføjede, at han føler, at han i sin karriere ”er et godt sted”.

Iført sin flotte brigadegenerals uniform deltog prins Joachim i august i forsvarets hyldest til dronningen. (Foto: Forsvaret)

HER&NU’s kilder peger på en udstationering ved NATO i Bruxelles, den danske ambassade i Washington eller FN i New York, men intet tyder på, at prins Joachim afslører mere, før alt er faldet på plads.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen i Frankrig uden at tale med prins Joachim

På humoristisk vis svarede han, ”Ja, det vil jeg da håbe”, da Billed-Bladet spurgte, om det nye job også er inden for militæret.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvornår der kommer endelig udmelding om den nye stilling.

 

 

Læs mere om