Jesper Buchs søster: Bliver tv-stjerne
I et helt nyt tv-program kommer seerne meget tæt på iværksætterparret Martin Thorborg og Jannie Buch Thorborg.
Hvis du er vild med at se Jesper Buch i 'Løvens Hule', så burde du måske også give programmet 'Buch Thorborg' en chance.
Artiklen fortsætter under videoen.
I 'Buch Thorborg' følger Jannie Buch Thorborg nemlig nu i fodsporene på sin kendte bror og bliver tv-stjerne sammen med gemalen Martin Thorborg.
LÆS OGSÅ: Tina Müller venter baby
I den spritnye serie kan seerne komme helt tæt på det celebre par. Både til sidste sommers bryllup, hvor Jannie blev gift med iværksætteren Martin Thorborg hjemme i haven i Skodsborg, men også i forretningslivet, hvor parret har købt tre hoteller på Bornholm.
- Vi har haft et tv-hold til at følge os, samt vores forretninger på Bornholm. Jeg tænkte, det ville være en sjov ide at dokumentere processen, fordi vi har købt tre hoteller med tilhørende restauranter og meget mere. Det meste er i ret dårlig stand og restauranterne er ikke kørende, så vi har MEGET at lave. Det er selvfølgelig ret grænseoverskridende, at have et kamera efter sig i så mange måneder, men samtidig har det også været vigtigt for os at vise den rigtige historie og ikke bare et glansbillede. For det er det bestemt ikke, forklarer Jannie Buch Thorborg til Realityportalen.
På hotelklippen.com fortæller Jannie og Martin Thorborg, at de allerede selv har set første afsnit og synes, det er blevet ret godt.
Det første af de otte afsnit bliver sendt på Discovery + 31. maj.