Jesper Buch troede ikke på 'Ladybox': I dag har han investeret i dem
De to iværksættere havde et klart mål med deres genbesøg i 'Løvens Hule'.
Der kom promte en uforbeholden undskyldning fra især Jesper Buch i aftenens afsnit af 'Løvens Hule', da Camilla og Camilla fra 'Ladybox' kom ind i hulen.
LÆS OGSÅ: Tommy Ahlers gør comeback i 'Løvens Hule'
Artiklen fortsætter under videoen af Jacob Risgaard fra 'Løvens Hule'.
Camilla og Camilla præsenterede allerede virksomheden i sæson 5, og dengang påstod Jesper Buch, at de ville gå konkurs indenfor to år. Men den kommentar fik kun de to iværksættere til at arbejde endnu hårdere, så de kunne modbevise Jespers påstand.
- Første gang, vi deltog, var vi meget nye og havde ikke så meget erfaring og abonnementer. Men det er gået godt siden, og vores produkt er blevet markant bedre, så derfor var det fedt at komme tilbage og modbevise løverne, fortæller Camilla til HER&NU
Derfor var de tilbage i aftenens afsnit i sæson 8 med et endnu skarpere produkt, som både Jesper Buch og Jacob Risgaard kunne se en god forretning i. De investerede samlet 600.000 kroner for 10% af virksomheden.
LÆS OGSÅ: TV 2-deltager med familien i USA: Måtte flygte fra masseskryderi
Stor hjælp
Siden optagelserne til 'Løvens Hule' i august er der rykket en del i virksomheden med de to løver ombord.
- Vi har brugt noget tid på at snakke om, hvad der skal ske i år specielt, og hvordan vi skal lave hele setuppet, og hvordan vi skal bruge vores marketingkroner, fortæller Camilla.
- Jesper og Jacob har hjulpet os en del med marketing og indkøb, og vi har trukket på deres netværk af specialister, som er en god sparring for os. Vi har ligeledes fået en del sparring i forhold til vores hjemmeside, fortæller den anden Camilla.
LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-babe i Mexico: Afslører hed flirt
Generelt mener de begge, at det har været en stor hjælp med de to løver ombord.
- Vi kan ringe til dem 24/7, hvis der er noget, vi har brug for eller skal have hjælp til, så det er rigtig fedt, fortæller Camilla.
Lige nu er produktet færdigudviklet, så nu fokuserer de to iværksættere på vækst af virksomheden.
LÆS OGSÅ: Christian Degn søger drømmebolig: Tilbage til Jylland