James Prices nye hit: Succes på YouTube

James Price havde ikke regnet med, at han skulle blive YouTuber i en alder af 61.

Af Helle Bill Madsen - 21. marts 2021 kl. 12:58

‘Spise med Price’, hvor brødrene James og Adam laver mad, er noget af det mest populære på DR. En professionel produktion, hvor en stor optagevogn rykker ud med rekvisitter og et teknisk hold på 5-6 mand, der står for alt under optagelserne.

Kontrasten er stor til James Prices køkken i Gentofte, hvor en mobiltelefon agerer kamera, mens James får listet en pizza med italienske lækkerier over på en pizzaspade og ind i ovnen. Optagelserne er til ‘James´ køkken’, som kan ses på YouTube på internettet.

– Ja, hvem havde troet, at jeg skulle blive YouTuber på mine ”ældre” dage, siger James Price, 61, grinende, mens han skærer den supersprøde pizza ud.

LÆS OGSÅ: Joan og Michael åbner op om kønnet

– Jeg har prøvet at trykke STOP, når jeg skulle optage, og OPTAG, når jeg var færdig. Det gav lidt teknisk erfaring (Foto: Michael Stub)

Idéen opstod, da coronaen sidste forår skabte ekstra fritid.

–  Da Annette og jeg havde fået tømt vores loft og ryddet op i vores kælder, så var der stadig tid tilovers. Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med film og video, jeg har smalfilmet fra jeg var ni år og synes, at det er sjovt at klippe og redigere i det. Så jeg fik lyst til at lave nogle små ”how to do”-videoer med madopskrifter. Helt enkle, hvor man kan følge med i processen, fortæller James, der kom lidt på udebane med teknikken.

– Jeg startede med at rigge mit gamle videokamera til, og det er en helt ny verden. Jeg er ikke et teknisk geni på nogen måder, men jeg fandt ud, at det faktisk var bedst og nemmest at bruge min mobiltelefon. Jeg synes ikke at det gør noget, at det er lidt hjemmestrikket, for det er jo ikke en professionel produktion. Det skal det jo heller ikke være, for det er bare i mit køkken med lidt idéer og snak.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer chokerer: Jeg er ikke med for at vinde

Selvom alt er optaget og klippet af James alene, så er der masser af humor og sjove gimmicks i James Prices madvideoer (Foto: Michael Stub)

Åben for idéer

‘James’ køkken’ er blevet en stor succes, hvor man kan abonnere på hans videoer.

– Jeg har lavet lidt mere end 25 videoer. Da jeg lavede en video med en cheeseburger, så eksploderede det. Den er vist mere end 62.000 gange, og jeg kom op på over 10.000 abonnenter.

James modtager gerne respons fra seerne på det sociale medie YouTube.

– Det hyggelige og sjove ved det er jo de mange kommentarer. At komme i kontakt med de mange, som sidder og kigger på det, og at de kan blande sig i det, jeg laver. Der kommer en dialog om maden, og jeg lærer også noget, for jeg ved jo ikke alt om mad.

LÆS OGSÅ: Ung mor jubler: Nummer 2 er på vej

For James var YouTube ikke nyt, da han fik tid og lyst til at lave egne programmer.

– Jeg er selv storforbruger af YouTube-videoer. Det er et fantastisk undersøgende redskab og det største leksikon på nettet. Der er ikke den mærkelige nørdede ting, du ikke kan finde en video om på YouTube. Jeg havde smidt manualen til en gammel vaskemaskine væk, og der fandt jeg en video med en fyr, som forklarer, hvordan man fixer den. Og så ser jeg selvfølgelig andres opskrifter, siger han.

LÆS OGSÅ: Ærlige Oh Land: Det mener jeg om Martin Jensen

LÆS OGSÅ: WHAT! Elviras kæreste er en gift mand

Læs mere om