Isac ude af 'Paradise': Tine skulle have valgt mig
Det ærgrer Isac meget, at Mathias' beslutning kom til at koste ham pladsen på 'Paradise Hotel'.
At Mathias i aftes valgte Lenny som sin bedste ven på 'Paradise Hotel', endte med at få alvorlige konsekvenser for Isac.
Idet Lenny splittede Isac og partneren Elina ad, var Isac tvunget til at stille sig bagved Tine, som han tidligere havde dannet par med. Desværre for Isac valgte Tine Frederik, hvilket dermed betød, at Isac måtte forlade hotellet.
Og der er ingen tvivl om, at det ærgrer Isac meget:
- Det er da pisse øv at ryge ud. Jeg forstår godt Mathias' beslutning, men det er stadig ærgerligt at ryge på den måde. I første omgang forstod jeg ikke Mathias' valg, og jeg ved, at han også fortrød det, så jeg er ikke spor sur på ham. På samme måde forstår jeg også godt Tine, da vi ikke stolede på hinanden, men jeg synes da, hun skulle have valgt mig, fortæller Isac og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Tina Lund: Derfor sagde jeg ja til mere ‘Forsidefruer’
- Jeg blev jo meget sur på Lenny, fordi jeg ikke havde regnet med, at han ville splitte Elina og jeg ad, og samtidig vidste jeg dermed, at jeg ikke havde andre steder at stille mig. I dag har jeg det dog fint med Lennys beslutning. Det er godt spillet, og det var en kæmpe mulighed for at kunne få en af os ud. Så taktisk var det sindssygt flot og klogt spillet.
LÆS OGSÅ: ‘Besat af Bad Boys’-stjerne kvæstet i uheld
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe er gravid med fodboldspiller
Tine: Isac var begyndt at irritere mig
Der er ingen tvivl om, at Tine og Isac ikke havde det bedste forhold på hotellet, og dette blev afgørende for Tines valg om at sende Isac hjem:
- Jeg kunne godt lide begge fyre. Og det er ikke rart at skulle knuse en andens drøm. Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at Isac var begyndt at irritere mig helt vildt. Så grunden til, at jeg valgte at sende Isac hjem, var, fordi han sagde de ting, som han nu gjorde til den parcermoni, hvor jeg står bag Tobias. Jeg ville ikke have ham inde på hotellet, hvis han måske kunne finde på at gøre Tobias endnu mere usikker på mig, så jeg stod i fare, forklarer Tine og tilføjer, at hun og Isac har talt ud om tingene i dag:
LÆS OGSÅ: Tina Lund: Derfor sagde jeg ja til mere ‘Forsidefruer’
- Isac er ikke sur over, at jeg smed ham ud. Vi har snakket om tingene, og vi er gode venner den dag i dag, fortæller hun.
Se næste afsnit af 'Paradise Hotel' tirsdag klokken 22.00 på TV3 og Viaplay.
LÆS OGSÅ: Mathias vinder Mr. Paradise: Jeg havde regnet med det
LÆS OGSÅ: Fie og Frederik: Vi tager afstand fra ‘Paradise Hotel’ og paradisoerne
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jonas: Det er pinligt at se sig selv i tv