IKKE SET PÅ TV: 'X Factor'-Maria har haft det svært hele ugen

Maria havde haft problemer hele ugen med at finde den rigtige sang.

I aftenens afsnit af 'X Factor' blev det Maria Ranums tur til at forlade konkurrencen, men det kom ikke bag på hende.

LÆS OGSÅ: Martin Jensen langer ud efter Kwamie Liv

- Jeg fik ikke rigtig vist, hvor min stemme kan lide at være. Så jeg kan godt forstå, Danmark stemte sådan, som de gjorde, fortæller Maria til HER&NU efter aftenens live-show og fortsætter:

- Jeg har haft en dårlig fornemmelse hele ugen. Vi har haft svært ved at finde den rigtige sang, og jeg følte ikke, vi kom i mål.

LÆS OGSÅ: Philine afslører: Det slutter her

Det overraskede dog Maria, at hun skulle i farezonen med Mille.

- Det viser virkelig, hvor tæt vi alle ligger. Jeg har ikke set en 'X Factor', hvor det har været så uforudsigeligt, fortæller Maria og afslører, at hun var sikker på at ryge ud, da hun hørte Mille også skulle i fare.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Her er ALLE deltagere i ny sæson ‘Ex on the beach’

Selvom Maria har vist længe, hun nok ville ryge ud, så pressede tårerne sig på både på scenen og efter showet.

- Hvis jeg er ked af det, så kan man se, jeg er ked af det. Det kan jeg ikke gøre noget ved, fortæller Maria, der også får tårer i øjnene under interviewet.

LÆS OGSÅ: Peter Ingemann støtter Johnny i sorgen: Tilgiv hende

Fortsætter med musik

Ifølge Maria vil hun fortsætte med at lave musik og skrive sine egne sange, og hun er da også allerede blevet kontaktet.

- Der er nogle producere, der har skrevet. Men det er ikke bare lige at finde den rigtige. Det er næsten lige så svært som at finde en kæreste, så jeg skal ud og søge og mærke efter, slutter Maria.

LÆS OGSÅ: Akavet date: Reality-deltager afsløres i hemmelig fortid