Akavet date: Reality-deltager afsløres i hemmelig fortid

Det blev til 24 lange timer, da Casper og Rikke var på date. Ikke nok med at de kendte hinanden i forvejen, for under overfladen lå en stor hemmelighed og ulmede.

Inden de to singler Rikke og Casper gik ind til deres fælles date i programmet 'Date mig i et døgn', havde ingen af dem regnet med, at de skulle møde et velkendt ansigt. Ej heller havde de regnet med, at stemningen skulle blive så anstrengt, at de 24 timer må have føltes som meget længere.

De to kender nemlig hinanden i forvejen fra Aarhus. Og de har datet før.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-fyr dropper programmet

Det resulterer i, at de begge går hver til sit for at give henholdsvis Rikkes veninde og Caspers mor en opdatering. Caspers mor er vældig begejstret og fortæller ham, at familien er klar, og at hun bare skal give besked i god tid, så de kan nå at købe en gave til hende, hvis hun kommer hjem til jul.

Men det er netop Caspers familie, der er problemet. For under overfladen ligger der en hemmelighed og ulmer under hele daten.

Rikke har nemlig også datet Caspers storebror for nogle år siden, og hun ved ikke, om Casper ved det.

LÆS OGSÅ: Store ændringer i ny sæson 'Alene i vildmarken'

Men det gør han. Midt i deres date sidder de nemlig begge i sofaen med deres telefoner, og Casper skriver til sin bror, at han er på date med Rikke, som de begge to "kender" fra Aarhus. På samme tid skriver Rikke til sin veninde, at Casper i sin tid stoppede med at svare, men hun ved ikke, om det var fordi han opdagede, at hun også havde været sammen med hans bror.

Det er først, da daten endelig er slut, at de to får lagt hemmelighederne på bordet.

Casper får fremstammet, at han har hygget sig, men at det ikke skal blive til noget mellem dem. Og så ser Rikke sit snit til at få svar.

- Du ved, hvem nogen i min familie er, så jeg tror, at det primært er der, problemet ligger, hinter Casper.

LÆS OGSÅ: 'Love Island'-stjerne har fundet kærligheden: Det var svært i starten

Men det er Rikke ikke enig i.

- Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg, det er en latterlig årsag, at det er fordi, jeg kender din bror. Det er så lang tid siden. Men det må du selv om. Ærgerligt, lyder det fra Rikke.

Som prikken over i'et afslutter de daten med et akavet kram, som du kan se i klippet herunder. Se hele afsnittet på Discovery+.

LÆS OGSÅ: Amalie i sammenstød med 'Bagedyst'-Tobias

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard i panik: Skyder sig selv i benet