HOT NEWS: Ung mor venter barn nummer to

‘De unge mødre’-deltageren venter et ønskebarn sammen med sin forlovede.

Af Jonas Sand - 25. december 2015 kl. 10:25

Lykken er ekstra stor hjemme hos Melissa Nethe Ploug og resten af familien. De har nemlig fået en ekstra julegave, for i det nye år udvider de familien med et ekstra medlem. Det afslører hun nu.
– Jeg er i uge 35 – faktisk er der præcis 40 dage til termin i dag. Graviditeten var 100 procent ønsket fra begge sider af, og derfor blev jeg virkelig glad, fortæller  Melissa til Realityportalen.dk.
‘De unge mødre’-deltageren har tidligere fortalt Realityportalen.dk, at hun har svært ved at få børn, og derfor er det et lille mirakel, at hun igen er blevet gravid. Og det er noget, der glæder hendes forlovede, René, der drømte om at få et barn, før han fyldte 30.
René er også virkelig henrykt og glæder sig mindst ligeså meget som os andre. Og at det når at blive inden hans 30-års fødselsdag, tror jeg ikke længere har en betydning. Vores fælles glæde overskygger vist det meste for tiden.
Parret kender kønnet på barnet og har allerede navnet på plads, men begge ting ønsker de at holde for sig selv lidt endnu.
LÆS OGSÅ: Ærlige Melissa: Jeg har svært ved at få børn
LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for ung mor
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sasja drømmer om barn med pige-kæresten
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.