Sandra Leonhard Sommer (Foto: Krestine Havemann/SBS)
Sandra Leonhard Sommer (Foto: Krestine Havemann/SBS)

HOT NEWS: Ung mor har fået kæreste

Sandra Jespersen afslører, at hun har fundet sig en dejlig mand.

Der er kærlighed i luften, en helt frisk en af slagsen endda, hos Sandra fra 'De unge mødre'. Hun har nemlig netop offentliggjort, at hun har fået en kæreste, men navn og anden information om den hemmelige fyr er stadig hemmeligt for en stund.

Heldigvis er Sandra alligevel villig til at løfte sløret en smule for, hvordan parret fandt sammen, og hvordan kæresten har taget imod Sandras søn Timo.

LÆS OGSÅ: Melissa om alkoholisk far: Jeg kæmpede for at have ham i mit liv

Mødte hinanden på Facebook

Parret må siges at have mødt hinanden på meget moderne vis, hvilket, Sandra også selv synes, er meget sjovt.

- Vi har mødt hinanden på facebook, griner hun og fortsætter:

- Vi har skrevet sammen længe, men er først blevet til mere end 'vi bare skriver sammen' inden for den sidste måneds tid. Jeg kan faktisk ikke huske, hvem der kontaktede hvem. Men jeg tror, at vi startede med at kommunikere i en tråd på en side, der havde lavet en konkurrence. Og så fortsatte samtalen bare i en privat besked, tror jeg.

LÆS OGSÅ: Ung mor frygter for datterens helbred

"Mors kæreste"

Det er dog meget vigtigt for Sandra at understrege, at hun ikke har været på udkig efter en mand, der kan erstatte Timos far. Den nye mand i hendes liv er "mors kæreste", men den rolle har han til gengæld også klaret super godt, fortæller hun.

- Han har taget rigtigt godt imod Timo. Nogle gange bliver jeg holdt udenfor al sjov og leg. Det er skønt at se. Det, pludselig at have en mand i sit liv, gør mig glad. Vi er meget ens på mange områder og har det kanon sjovt sammen, og så er han rigtigt sød både mod mig og Timo, siger en glad Sandra.

Sidst men ikke mindst har den hemmelige kæreste formået at gøre Sandra helt teenageforelsket.

- Jeg bliver lidt 14 år igen, når jeg tænker og snakker om ham. Hihi, han er altså bare såååååå sød jo.

LÆS OGSÅ: Hvilken ‘Paradise’-babe så sådan ud på Arto?

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.