Foto: Kanal 4.
Foto: Kanal 4.

HOT NEWS: 'Topmodel'-vinder springer ud som blogger

Sarah Kildevæld Madsen har netop udgivet sin egen blog

Tilbage i november 2014 løb Sarah Kildevæld Madsen med sejren i 'Danmarks næste Topmodel'. Her vandt hun hermed også en kontrakt med det velkendte modelbureau Unique Models. Nu har den 19-årige Sarah også valgt at udgive en blog.

- Jeg kommer til at blogge om mit liv. Der vil også være en masse om mode og skønhed, og så kommer der også til at være en hel del om mit liv som model, og hvordan mit liv er blevet, efter  jeg vandt 'Danmarks næste Topmodel', forklarer Sarah til Realityportalen.dk og tilføjer:

- Faktisk havde jeg en blog, da jeg var yngre, men efter et stykke tid, synes jeg det blev lidt kedeligt. Men nu har jeg bare en hel del mere at skrive om, så nu forsøger jeg igen, og jeg glæder mig super meget til at komme ordentligt i gang med den.

LÆS OGSÅ: ‘Topmodel’-vinder: Jeg har kæmpet i tre år

Svær branche

Inden Sarah tog beslutningen om at udgive sin egen blog, var hun dog meget i tvivl, om det var noget for hende. Især med de mange dygtige bloggere, der er i dag.

- Der er jo så mange bloggere i dag, så tænkte, at det måtte være svært at komme frem med sin egen. Så jeg vidste ikke rigtig, om det var et forsøg værd. Men så tilbød min kammerat mig sin hjælp, siger Sarah og fortsætter:

- Han arbejder nemlig hos Bloggers Delight, og så sagde han, at han gerne ville hjælpe mig med at komme i gang med den. Så lige nu er jeg på prøve hos Bloggers Delight i to måneder, og hvis det så går godt, så bliver jeg premium-blogger. Det håber jeg!

Følg Sarah på hendes blog HER!

LÆS OGSÅ: Dagens Topmodel: Sarah

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.