HOT NEWS: 'Singleliv-'Mitchel: Se min nye kæreste

Reality-fyren har skiftet singletilværelsen ud, for han er nemlig faldet pladask for Jacob.

I flere sæsoner af 'Singleliv' har man kunnet følge Mitchel Nebelong på utallige mere eller mindre vellykkede dates. Fælles for dem har været, at kærligheden ikke har tilsmilet den søde fyr.

Men det har ændret sig, for tiden som single er forbi.

@locker

- Jacob og jeg har skrevet sammen siden foråret, men vi mødte først rigtigt hinanden i slutningen af sommeren. Siden har vi næsten ikke været uden hinanden, fortæller Mitchel til Realityportalen.dk.

Mitchel er sikker på, at han har fundet manden i sit liv:

- Det er han. Hvis ikke man selv tror på det, så er det allerede fra starten dømt til at gå galt.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus vil kysse sig til verdensrekord

Mødtes på app'en

Parret tilbringer al deres tid sammen (Foto: Privat)
Parret tilbringer al deres tid sammen (Foto: Privat)

I 'Singleliv' har Mitchel kigget efter fyre i nattelivet, men det var ikke på et af byens diskoteker, Mitchel og Jacob fik øjnene for op for hinanden.

- Vi mødte hinanden igennem en app på telefonen. Kikset men sandt. Vi skrev sammen i et godt stykke tid, eller rettere sagt jeg blev ved med at skrive til Jacob. For på et eller andet tidspunkt måtte han jo indse, at jeg var den, han skulle have, siger Mitchel.

Både Jacob og Mitchel er 26 år gamle. Jacob er dog 14 dage yngre end Mitchel, så det er rigtig kuvøseguf, han har fået fat på, understreger Mitchel.

- Det bedste ved ham er, at han til dagligt er en sød og stille og rolig person, men samtidigt intet har imod at tage med Sidney Lee og mig ud hver torsdag og drikke sig fuldstændigt i hegnet, som var vi 15 år igen. Og så har han bare den dejligste krop. Han er håndværker, så regn den selv ud, lyder det kækt.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Sådan går det Putte i dag

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.