HOT NEWS: 'Singleliv'-deltagere har fundet hinanden

Amors pil har været forbi realityland, og denne gang har den ramt Cecilie og Marc, begge kendt fra 'Singleliv'.

De har begge to datet mange forskellige mennesker i deres tid i 'Singleliv', men pludselig fik de øjnene op for hinanden. I dag kan Cecilie og bageren Marc kalde sig for kærester.

Marc og Cecilie har været kærester i godt to måneder. (Foto: Kanal4)
Marc og Cecilie har været kærester i godt to måneder. (Foto: Kanal4)

Vi har faktisk kun været sammen i to måneders tid, så det jo meget nyt stadig - men føles tilgengæld helt rigtigt, fortæller en glad Cecilie til Realityportalen, og uddyber:

- Jeg synes egentlig, at han var lidt af en kegle til at starte med. Hvorfor jeg mente det, ved jeg simpelthen ikke. Men så en aften hilste vi på hinanden i byen, og der skete bare et eller andet ved første kram, og så har jeg hængt på ham lige side.

LÆS OGSÅ: 'Singleliv': Sådan gik det for singlerne 

Marc har knækket koden

Vi har kunnet følge Cecilie og Marcs kampe hver for sig i 'Singleliv', men nu er de to blevet et par. (Foto: privat)
Vi har kunnet følge Cecilie og Marcs kampe hver for sig i 'Singleliv', men nu er de to blevet et par. (Foto: privat)

Den unge Cecilie har været en ihærdig dater. Men det er først nu, at det hele har været det hårde slid værd. Og hun er heller ikke i tvivl om, hvorfor det blev Marc, der fik adgang til hendes hjerte.

Han er den første, der har fanget mig fra første sekund. Vi slapper af i hinandens selskab og kan allerede snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg lader normalt aldrig folk komme ind på livet af mig, men han har knækket koden.

- Min mave kan mærke, at det er det helt rigtige, og vi er utrolig glade for hinanden.

'Singleliv' vender tilbage til efteråret på Kanal 4. 

LÆS OGSÅ: ‘Singleliv’-Katrine: Det var ikke sjovt til sidst

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser