HOT NEWS: 'Landmand'-fyr jagter kærligheden til Sjælland
Savnet til sønnen Ditlev er blevet for stort, og nu flytter Anders fra Jylland til Sjælland.
Tilbage i 2015, da første sæson af 'Landmand søger kærlighed' løb over skærmen, var jyske Anders Poulsen én af de landmand, som søgte kærligheden. Den fandt han i Cecilie Kjædegaard fra Holbæk, som han egentligt havde valgt fra på grund af afstanden imellem dem.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-par skal giftes
Efter programmet flyttede Cecilie ind hos Anders i Jylland, og i marts 2016 blev de forældre til sønnen Ditlev. Desværre varede kærligheden ikke ved,og i juni sidste år valgte parret at gå hver til sit. Bruddet skydtes, at de var for forskellige. Cecilie har efterfølgende fortalt til Realityportalen, at hun er flyttet tilbage til Sjælland, men nu afslører Anders, at han ikke har tænkt sig at opgive hende og sønnen. Derfor rykker han nu teltpælene op af den jyske muld og følger efter.
- Det er bekræftet, at jeg flytter til sjælland pr. 1/8. Det har det egentligt været i et stykke tid, og jeg har sagt ja til en stilling for tre uger siden. Jeg skal lave det samme, som jeg laver i dag. Det er en driftstilling på en svinegård. Bare en lille smule mindre, end hvor jeg er i dag, men til den samme løn. Sjællændere er nok lidt bedre til at betale, end jyderne siger Anders med et smil.
LÆS OGSÅ: WOW: 54-årig reality-babe er gravid
Anders: Jeg savner Ditlev
Det er dog hverken jobbet eller lønnen, der får Anders til at forlade sit elskede Jylland. Men til gengæld er der to gode grunde til, at Anders nu vælger at bosætte sig permanent på modsatte side af Storebæltsbroen.
- Der er ingen tvivl om, at det er savnet til Ditlev. Det er for hårdt at bo i Jylland, hvor jeg kun kan se ham hver anden weekend. Jeg har ikke mulighed for at hente ham efter arbejde, så vi lige kan se hinanden, siger Anders, der ikke er bleg for at indrømme, at den anden grund er Cecilie, som var hans store kærlighed, og at han håber at vinde hende igen.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Dansk reality-par er blevet forældre
Anders har allerede styr på, hvor han skal bo, og der er ingen tvivl om, at han glæder sig til at komme tættere på sin søn.
- Jeg er blevet tilbudt en lejlighed ved min kommende mester, og jeg kommer til at bo omkring fyrre kilometer fra Cecilie og Ditlev. Det bliver dejligt, siger han.
Anders håber på, at han i fremtiden kan blive en langt større del af Ditlev og Cecilies hverdag, og måske er flytningen til Sjælland begyndelsen på netop dét.
LÆS OGSÅ: Linse: Sådan går det med kærligheden
LÆS OGSÅ: Geggo: Jeg er ikke den klassiske mor