Holdkammerat ofrede sig for Marlene: Det er så surrealistisk!

Marlene nåede kun lige at gøre klar til at forlade 'Robinson Ekspeditionen', da en holdkammerat ofrede sin deltagelse for hende.

Eventyret sluttede for Marlene Berardino, da hun i aften blev sendt ud af 'Robinson Ekspeditionen', efter hun tabte den afgørende dyst til Flemming efter stemmelighed ved ørådet ... eller, det troede hun i hvert fald, at det gjorde.

Men da værten Jakob Kjeldbjerg var klar til at sige farvel til Marlene, overraskede holdkammeraten Pernille Mehlskov i stor stil, da hun meldte sig på banen og ofrede sit liv i ekspeditionen til fordel for Marlene.

LÆS OGSÅ: Stort ‘Robinson’-chok: Endnu en deltager overvejer tidligt exit

- Det var den mest surrealistiske oplevelse nogensinde. Jeg troede jo, at løbet var kørt, og at mit 'Robinson'-eventyr nu var slut. Det var jo min store drøm siden den første sæson, og fire gange tidligere havde jeg søgt om at komme med. Så det var lidt som om, at hele min verden bare brød sammen, da jeg fik at vide, at jeg skulle rejse hjem, siger Marlene til Realityportalen.dk.

Det hele tog omkring et minut, hvor Marlene i den grad havde svært ved at forstå, hvad der foregik.

- Jeg tænkte bare: "Hvad har hun dog gang i?". Det er jo vanvittigt at ofre sig selv for min skyld, men det er jo helt fantastisk, at der findes så uselviske mennesker som Pernille, der valgte at sætte mine tanker og følelser over sine egne. Det satte jeg virkelig pris på der - og det gør jeg stadig, siger Marlene.

LÆS OGSÅ: Udstemt ‘Robinson’-deltager i chok: Som en kniv i hjertet

Kæmper for Pernille

Dermed kunne Marlene taget turen tilbage til øen sammen med de holdkammerater, der kort forinden havde sendt hende ud af ekspeditionen. Men den oplevelse motiverede hende kun mere.

- Det gav mig ekstra meget at kæmpe for, fordi jeg også skulle kæmpe for Pernille, så hun ikke ofrede sig uden grund, siger Marlene og slår fast, at hun havde gjort det samme, hvis situationen havde været omvendt.

- Hvis jeg kunne mærke, at jeg havde fået bevist mig selv og havde det okay med, at mit eventyr ville slutte, mens sad en anden person, der ville det mere end mig og stadig havde noget at bevise, så havde jeg også trukket mig for personens skyld.

I videoen over artiklen kan du se, hvordan det gik til, da Pernille ofrede sig selv, inden du de næste mandage klokken 20:00 på TV3 kan se, hvor langt Marlenes nye chance rækker.

LÆS OGSÅ: Hadet ‘Robinson’-deltager raser: Giv os en undskyldning!

LÆS OGSÅ: Tvunget til at trække sig fra ‘Robinson’: Nu skal Brian opereres

LÆS OGSÅ: Maja trak sig efter stort ‘Robinson’-drama: Den eneste rigtige beslutning