'Hjerteflimmer' vender tilbage

'Vild med dans'-aktuelle Sara Bro gentager succesen og giver nu igen gode råd i kærlighedens tegn.

I 2007 stoppede Sara Bro med at lave tv-programmet 'Hjerteflimmer'. Lige siden er vi en del, der har savnet det. For hvem kan ikke bruge lidt vejledning i krælighedslivet, der kan være lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur?

Heldigvis er hjælpen på vej, for i dag genopstår 'Hjerteflimmer' som podcast. Det fortæller 'Vild med dans'-stjernen på sin Instagramprofil.

LÆS OGSÅ: Fik vild henvendelse: Emil i chok

- Vi er åbenbart ikke blevet bedre til det med kærlighed siden mit tv-program 'Hjerteflimmer' stoppede i 2007 (4 uger før termin med min søn Fritz), for jeg er lige siden ofte blevet spurgt, hvornår det ville vende tilbage. Det gør det idag - nu som podcast, skriver Sara Bro.

LÆS OGSÅ: Sendt hjem af landmand Mads: Jeg laver mig ikke om for nogen fyr

Sara er sammen med Morten Kjeldgaard hver fredag på gulvet i 'Vild med dans'. (Foto: Janus Nielsen.)

Dengang i 2006 og 2007 blev programmet sendt hver mandag eftermiddag, hvor Sara Bro og et kærlighedspanel bestående af kendte danskere hjalp Danmark med at navigere i kærligheden. 'Hjerteflimmer' var en form for tv-brevkasse, og der blev målt højere seertal en klassikeren 'Beverly Hills 90210', kunne DR dengang fortælle.

LÆS OGSÅ: WOW! Derfor blev denne konkurrence forbudt i ‘Robinson’

Meget er sket siden, og selvom vi er blevet ældre, er der måske mere end nogensinde brug for podcasten.

LÆS OGSÅ: Ung mor er kommet på førtidspension

- Der fandtes hverken tinder, happen eller bumble. Og heller ikke Snapchat og Instagram, og Facebook var lige kommet til Danmark. Nu er vi allesammen blevet 14 år ældre, og hvordan går det så med kærligheden nu?, spørger Sara Bro.

Her kan du lytte til 'Hjerteflimmer for vokse'.