Her er hemmeligheden bag Frederiks formue

Kronprins Frederik mangler bestemt ikke noget.

Selv om kronprins Frederik ikke helt kan være med, når prins Joachim gør formuen op, så mangler han absolut ikke noget. Det skyldes især arv fra dronning Ingrid, men også gode investeringer gennem tiden. Arven fra dronning Ingrid skulle angiveligt være et tocifret millionbeløb. 

SE BILLEDERNE: Kronprinsfamilien klar til nyt liv i Schweiz

Hun efterlod sig efter sigende en formue på over 100 millioner kroner i kontanter og værdipapirer, som fortrinsvis blev delt mellem hendes tre døtre, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie. Her blev kronprins Frederik også betænkt med både penge og juveler. Han fik det såkaldte rubinsæt, der reelt er uvurderligt, og som kronprinsesse Mary nu bærer ved særlige lejligheder.

Men også på ejendomsmarkedet har kronprins Frederik vist sig som en god forretningsmand. I 2009 købte han det meget omtalte chalet i Verbier for mere end 10 millioner kroner. Ifølge kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, var købet finansieret med private midler.

LÆS OGSÅ: Efter vanvidsprogram: Nu trækker Mary stikket

I et interview med Ritzau ville hun ikke afvise, at kronprinsparret har brugt penge fra arv til at betale schweizerhytten, som der i øvrigt også er taget lån i.

Som HER&NU kunne afsløre i sidste uge, har kronprinsfamilien i perioder lejet huset ud for op til 65.400 om ugen, men offentlig udlejning er der nu sat en stopper for.

– Nu er det jo ikke længere en anonym ejendom, så forudsætningerne for udlejning er ikke længere de samme. Og for netop et kronprinspar gør dette en forskel i forhold til muligheden for at kunne have noget privat og noget privatliv. Ud over det er der også et sikkerhedsmæssigt aspekt, siger Lene Balleby.

LÆS OGSÅ: ‘Løvens hule’-stjerne er blevet single

Lejlighed i Paris

Inden kronprinsen købte skihytten i Verbier, solgte han ifølge HER&NU’s oplysninger en stor lejlighed i Paris for 15 millioner kroner.  Kongehuset bekræfter overfor HER&NU, at kronprins Frederik har ejet en lejlighed i Paris, og at den blev solgt igen, inden han købte skihytten i Verbier. Den økonomiske side af sagen har Kongehuset ingen kommentar til, da det betragtes som privat. Det samme gælder arv fra dronning Ingrid.

Da kronprins Frederik i 1998 flyttede til den franske hovedstad for at arbejde på den danske ambassade, flyttede han ind i en stor penthouselejlighed i palæet Hôtel Amelot-de-Bisseuil i Rue Vieille du Temple i Marais-kvarteret. Palæet var dengang ejet af prins Henriks gode ven, Paul-Annick Weiller. Det har ikke været muligt at få oplyst, om det er lejligheden i Hôtel Amelot-de-Bisseuil, som Frederik solgte med stor fortjeneste

LÆS OGSÅ: Kongehusets snedige finte: Joachim og Maries hemmelige liv i Paris

Skihytte til 17,4 millioner

Kronprins Frederik har gjort en ualmindelig god handel med sit chalet i Verbier. Den tidligere ejer, svenskeren Hans Karlsson, fortæller Ekstra Bladet, at han solgte det 150 år gamle træhus for ”mere end 10 millioner kroner”. Ifølge HER&NU’s oplysninger har kronprinsen selv fået huset sat i stand. En lokal ejendomsmægler anslår overfor Ekstra Bladet, at huset nu har en værdi på ca. 17,4 millioner kroner. Handlen kom i sin tid i stand gennem fælles bekendte, men det var kronprinsen selv, der rettede henvendelse til Hans Karlsson.

– Der var en lille kreds af danskere, og de vidste, at vi havde købt et stykke land lidt længere oppe ad vejen og var i gang med at bygge et nyt hus, fortæller han til avisen. Den 69-årige svensker betragter Frederik som en god ven, han ser på daglig basis, når kronprinsen er i Verbier. 

– Familien kommer på besøg hos os, og børnene bader i vores indendørs pool, afslører Hans Karlsson, der er medejer af byens mest luksuriøse hotel, W Verbier.

LÆS OGSÅ: WHAT! ‘Nybyggerne’-deltager scorer 3 millioner