Her er den nye 'Familien fra Bryggen'
Kan du lide 'Familien fra Bryggen', så vil du helt sikkert også elske 'Team Pedersen'.
Er du til serier som 'Familien fra Bryggen'? Så kommer Kanal 5 og Discovery nu med en serie, der har mange ligheder med serien på TV3.
LÆS OGSÅ: Husker du Morten fra 'Tattoo Salonen'? Her er han i dag
Den 9. februar blænder Kanal 5 og Discovery+ op for den nye programserie ’Team Pedersen’. I serien følger man den tidligere verdensmester og nyudnævnte landstræner i speedway, Nicki Pedersen, og hans karismatiske og usædvanlige familie.
I ’Team Pedersen’ får seerne et eksklusivt indblik i den nyudnævnte landstræner i speedways fascinerende og vilde familie, der lever et liv i overhalingsbanen og med fart på som de færreste.
Familien består af den kompromisløse og bramfrie speedwaykører Nicki Pedersen, hans kæreste Natascha Öhlin og deres tre sammenbragte børn. Foruden at være kæreste, mor og Nickis manager ejer Natasha også en bodega med sin egen mor i Nivå, mens familien har deres primære base i en moderne luksusvilla i Middelfart.
SE MED: Nu kan du følge Geggo og Cengiz i nyt projekt
Programmet byder på alt fra underholdende og sjove scener fra familiens eksklusive og spontane hverdag, men også personlige historier om livet i en sammenbragt familie på godt og ondt. Serien giver et interessant og ærligt indblik familiens dagligdag og Nickis kamp for at komme tilbage ovenpå et alvorligt styrt i 2021.
- Det har været et vanvittigt år. Da vi startede med at optage, havde vi på ingen måde regnet med, at det skulle ende, som det gjorde. Tæppet blev trukket fuldstændig væk under mig fra det ene øjeblik til det andet. Men det har gjort, at seerne får et meget ’real’ billede af, hvem vi er – både på godt og ondt, siger Nicki Pedersen selv om serien i en pressemeddelelse.
’Team Pedersen’ består af 10 afsnit og kan ses på Kanal 5 og discovery+ fra den 9. februar.
LÆS OGSÅ: WOW: Så lidt vejer Amalie