'Hell's Kitchen'-deltager skylder 50 kr. til produktionen

Under optagelserne til 'Hell's Kitchen' må deltagerne ikke have deres mobiler, og det fik en af dem til at tage alternative midler i brug.

I aftenens afsnit af 'Hell's Kitchen' blev det 26-årige Maltes tur til at aflevere sit forklæde og forlade programmet. Han glemte dog inden sit exit at betale 50 kr. tilbage, som han havde lånt af en af tilrettelæggerne.

- Der var Champions League finale, mens vi var på optagelserne til 'Hell's Kitchen', og jeg kan rigtigt godt lide at se fodbold og oddse. Vi måtte bare ikke have vores mobiler, så jeg fik en af tilrettelæggerne til at smide en oddskupon på 50 kr. på aftenens resultat, fortæller Malte til Realityportalen.

Heldet var dog ikke med Malte, og han måtte vinke farvel til den store gevinst.

- Jeg vandt desværre ikke på den. Det var Liverpool mod Tottenham, og jeg oddsede på at Eriksen ville score. Det skete ikke, fortæller en ærgerlig Malte.

Malte, som ikke har fortrængt kampen, har heller ikke fortrængt de 50 kr., som han stadig skylder væk.

Efter sit exit

I dag er kokkeeleven Malte stadig på skolebænken, men han har store planer for fremtiden.

- Jeg bliver færdigudlært d. 14. marts, men jeg er allerede i fuld gang med at planlægge at starte mit eget. Jeg kan desværre ikke afsløre så meget. Jeg kan dog afsløre, at vi har fundet lokaler i Sønderjylland, og at der ikke er østers på menuen, fortæller Malte og griner.

Det var først efter optagelserne til 'Hell's Kitchen' at Malte fandt ud af, at han ville åbne sit eget, og han lægger et skjul på, at deltagelsen i programmet var med til at give ham et ekstra skub.

- 'Hell's Kitchen' har virkelig været en lærerig oplevelse, og det har været med til at give mig mere tro på egne evner, fortæller Malte.