Har Mai Manniche svindlet? Her er facts og svar
Mai Manniche benægter hårdnakket, at hun har købt sig til følgere, selvom hun har fået 25.000 følgere på en dag.
I denne og sidste uges afsnit af 'Beauty Bosserne' har der været fokus på følgere og ikke mindst falske følgere. Sidste mandag kunne man se Irina sidestille køb af følgere med svindel, fordi Influencere lever af deres følgere og bliver valgt af firmaer på baggrund af deres følgerskare.
SE BILLEDERNE: ‘Beauty Bosserne’-stjerne har fået et barn
I den sammenhæng åbnede Irina op for, at der gik rygter om, at Mai Manniche havde købt sine følgere. Det fortalte Raz i aftenens afsnit til Mai, som hurtigt greb bolden og konfronterede Irina og de andre med rygterne, som ifølge hovedpersonen selv slet ikke havde noget på sig. Hun kaldte det fuldstændig vanvittigt, og på sin blog har hun også understreget, hvor absurde rygterne er.
– Lad mig slå fast med syvtommersøm – jeg lever af at sælge smykker. Så jeg har ingen interesse i falske følgere. De køber jo ligesom ikke smykker, vel? Diskussionen kom bag på mig – og også hvorfor jeg pludselig blev så interessant. Min instagram-konto er en forretningskonto – det betyder også, at der helt naturligt ikke er samme interaktion, som når det er mere private influencere, der fortæller om gode dage og dårlige dage, skriver Mai Manniche på bloggen og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Nu er sagen mellem Mai Manniche og Cengiz afsluttet
– Når det er sagt, så har hele diskussionen fået mig til at kigge lidt mere på ‘falske følgere’. Og et hurtigt kig på flere influenceres konto – blandt andet andre af ‘Beauty Bosserne’ viser, at de har falske følgere. Hvor mange aner jeg ikke, og jeg har helt ærligt hverken tid eller lyst til at tælle. Men falske følgere har de.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan høre Mai Manniche være i chok over beskyldningerne om, at hun skulle have købt følgere.
Instagram vokset på magisk vis med 25.000 følgere
Således maner Mai Manniche kritikken til jorden og sender bolden videre, ligesom i aftenens afsnit af 'Beauty Bosserne', hvor opmærksomheden i stedet blev henledt til Camilla Frederikkes læber. Men hvis vi nu bliver ved Mai Manniches følgere, som ikke er købte, så står det i hvert fald klart, at et eller andet er sket d. 30. juni 2017.
Den dag voksede Mai Manniches Instagram konto nemlig med 25.000 følgere, hvilket ses på nedenstående statistik.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk kysser med 71-årig kvinde
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører: Sådan går det på Tinder
De fleste kan nok tænke sig til, at der skal ske noget ganske særligt såsom et opslag med kæmpe interaktion til for at få en Instagram-konto til at vokse med 25.000 følgere fra den ene dag til den anden, hvis det er sket uden, at man har købt sine følgere.
På Mai Manniches Instagram skete der lige præcis ingenting d. 30. juni 2017. Der kom et opslag på dagen før og dagen efter med henholdsvis 165 og 302 likes - altså ikke den vilde interaktion og et meget lille antal likes i forhold til følgere i det hele taget.
Herunder ses de to billeder, som Mai Manniche har uploadet på sin Instagram henholdsvis d. 29. juni og 1. juli. Artiklen fortsættes under billederne.
LÆS OGSÅ: Geggo scorer rolle i stor film
29. juni 2017
LÆS OGSÅ: Nadia Shila frygter politiet: Det er for risikabelt
1. juli 2017
View this post on Instagram
Mai Manniche: Kan takke Fie Laursen for følgerne
Imellem de to billeder fik hun 25.000 flere følgere, som hun afviser at have købt. Hun har dog ikke indledningsvis en god forklaring på, hvorfor følgerne er kommet til på netop den dag.
- Helt ærligt aner jeg det ikke, antallet af følgere går op og ned, som du også kan se. Så det har jeg ingen holdning til eller viden om. Jeg sælger smykker til virkelige mennesker af kød og blod og har ingen interesse i fake følgere. Hele debatten i forhold til min instagram er jeg fuldstændig uforstående overfor og er for mig fuldstændig ligegyldig, lyder det fra Mai Manniche, som dog efterfølgende kommer i tanke om årsagen til springet.
- Det flotte spring skyldes mit daværende samarbejde med Fie Laursen, som vi netop annoncerede der, så jeg kan takke fie Laursen for de mange ekstra følgere.
LÆS OGSÅ: Kendt reality-babe anklagede sin mand for vold: Nu svarer han igen
Springet i Mai Manniches følgere skete dog 25 dage før, Fie Lausen annoncerede sit samarbejde med Mai Manniche om smykkekollektionen 'Best Bitches' på sin blog og Instagram d. 24. juli 2017. Det eneste, man kan se på Fie Laursens Instagram i de dage omkring d. 30. juni, er reklame for sangen 'Justin' og opfordringer til at nominere hende til Guldtuben.
Ifølge Mai Manniche var hun dog i studiet med Fie Laursen i begyndelsen af juli, hvor Fie postede stories, som skulle have givet hende de ekstra følgere. Selv befandt Mai Manniche sig, som det også fremgår af billederne på hendes Instagram, sig i Vancouver, hvor hun nød naturen og ikke købte følgere.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinder skal lave makeover for Princess Natascha
Det er æreskrænkende at kalde det svindel
Da Irina kom frem med de rygter, der florerer omkring Mai Manniches køb af følgere, sidesatte hun den slags køb med svindel, fordi influencere bliver vraget af firmaer til fordel for nogle af dem med flere, men uægte følgere. Selvom Mai Manniche benægter at have købt følere, så mener hun heller ikke, man kan kalde det svindel, hvis nogen gør brug af den metode.
- Det rager mig en høstblomst, om folk køber følgere, men det er selvfølgelig et helt urimeligt ordvalg og æreskrænkende ordvalg fra Irinas side, som jeg ikke vil acceptere og er helt ude i hampen. Jeg sagde ja til at være med i 'Beauty Bosserne' for at inspirere andre kvinder til at være selvstændige og havde ikke forventet en sådan opførsel fra de andre deltagere, raser Mai Manniche og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Princess Natascha afslører: Novah skifter navn
- Det er trist og ækelt, når man prøver at svine hinanden til frem for at bakke hinanden op. Heldigvis en opførsel, jeg ikke selv er vant til fra min egen hverdag og samarbejdspartnere. Det er ganske enkelt ikke ordentlig opførsel.
Til gengæld vender Mai Manniche gerne skytset om mod sine kolleger, som hun ikke mener er helt så rene i filten selv. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Irina om, hvorvidt hun stadig tror, Mai Manniche har købt følgere. Hvad tror I?
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathilde scorede sin chef på McDonalds