Gustav. (Foto: Lars E. Andreasen)

Gustav fylder 30 år: Jeg har ikke længere behov for at råbe højt

Gustav fylder i dag 30 år, og det skal fejres med stil.

Gustav Salinas fylder i dag 30 år. Han skal fejres af venner og kolleger på Skovridderkroen i Nordsjælland med saxofon, guitar, tre retter og en lagkage med figur af ham selv.

- Jeg håber, at den bliver pæn (kagen red.). Jeg har sagt, at hun gerne må lave den lidt sjov, så jeg skal kun have små trusser på, fortæller Gustav til Realityportalen forud for den store dag.

LÆS OGSÅ: Gustav om bruddet med Kenneth: Jeg var ikke enig

Det er en moden og balanceret mand på 30 år, der tager imod os ved døren i en af Islands Brygges bedst beliggende lejligheder. Da vi lærte Gustav at kende for 12 år siden i ’Dagens Mand’, var der en anden iver i personligheden.

Gustav. (Foto: Lars E. Andreasen)

- Når jeg tænker helt tilbage, så husker jeg en lille dreng, der drømte om at opnå noget i livet og ikke ”Bare” være tjener. Hvis man ser afsnittene af ’Dagens mand’, så taler jeg hele tiden, og det gjorde jeg med vilje. Det var gennemtænkt, og jeg sørgede for at præstere allerbedst. Jeg synes, at jeg leverede et godt stykke arbejde, for jeg var god til at underholde folk, og jeg var god til at få folk til at grine og få folk til at tale, fortæller Gustav, der ikke mener, at han spillede en rolle som realitystjerne, men at han blot gav den lidt ekstra på de underholdende tangenter.

LÆS OGSÅ: Linse raser: Bryggen flyder med affald

Er mere end reality

For fem år siden tog Gustav en beslutning om, at livet som realitystjerne skulle være fortid.

- Jeg solgte min BMW og købte mig en KIA, jeg blev nødt til at leje et værelse og tog mig nogle uddannelser. Folk forstod ikke, at jeg stoppede, da jeg var på toppen i tv-branchen og fik en stor hyre af TV3. Da jeg var 18 år, handlede det meget om at være kendt og blive set, men med alderen har jeg fået andre behov. Nu er jeg mere interesseret i at dygtiggøre mig og vil huskes for mine resultater for andre mennesker, siger Gustav, der i dag arbejder som online coach, hvor han ikke længere har behov for at råbe højt.

LÆS OGSÅ: WOW: Lenny Pihl deltager i nyt, VILDT dating-program

Gustav. (Foto: Lars E. Andreasen)

- Jeg er nok bare påpasselig med, hvad jeg har. Jo mere succes, man har, jo mere prøver man at lyve om sin succes. I Danmark råber man ikke for højt om sin økonomiske succes, og det har smittet mig – jeg vil gerne underspille mig selv, fortæller Gustav, der tænker meget over at skjule sin økonomi.

- Da jeg lavede reality skulle alt være Gucci eller andet, men når jeg er blevet ældre, så vil jeg ikke have, at folk skal se, hvad jeg har. Det er jo vildt mærkeligt, men jeg tænker bare anderledes, og det tror jeg, er forskellen på folk, der har noget at have det i og folk, der ikke har noget at have det i. Det er i hvert fald min egen teori, og sådan jeg har haft det, fortæller en tydeligt modnet Gustav.

LÆS OGSÅ: Ung mor knækker sammen: Jeg savner min gamle krop

- Nogle gange kan jeg godt glemme, hvad jeg har gået igennem. De sidste 12 år har været som en togtur, hvor du kan se, at du flytter dig, men du kan ikke se, hvad der sker, for det går så hurtigt. Jeg har virkelig haft svært ved at følge med.

LÆS OGSÅ: Irina Olsen: Jeg har stadig svært ved at finde balancen