(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

Gunnvør: Sådan skal vi fejre Oliver's hjemkomst

'Big Brother'-husværten, Oliver Bjerrehuus, forlader i dag huset, og hans lille familie glæder sig til hans hjemkomst.

I dag forlader husværten, Oliver Bjerrehuus, ’Big Brother’-huset efter 19 dages intenst ophold.

Olivers kæreste Gunnvør og døtrene Sigga og Hanna glæder sig til at får farmand hjem. (Foto: Privat/Facebook)
Olivers kæreste Gunnvør og døtrene Sigga og Hanna glæder sig til at får farmand hjem. (Foto: Privat/Facebook)

Den tidligere topmodel har fuldført sin mission i huset, og kan nu se frem til at komme hjem i trygge rammer hos sin familie, som alle har savnet ham.

-Vi glæder os selvfølgelig helt vildt til at få ham hjem igen, fortæller Oliver’s kæreste, Gunnvør Virgarsdóttir, til Realityportalen.dk.

Sammen har parret døtrene Sigga på tre et halvt år og Hanna på seks måneder, og pigerne glæder sig også til at få farmand hjem.

-Vi ser ikke fjernsyn herhjemme, så vi har ikke fulgt med i ’Big Brother’, men der er ingen tvivl om, at vi alle sammen har savnet Oliver, siger Gunnvør.

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus: 'Big Brother' er mit livs oplevelse

Tid til familien

Der er ingen tvivl om, at det flotte modelpar stadig er meget forelsket i hinanden. (Foto: Privat/Facebook)
Der er ingen tvivl om, at det flotte modelpar stadig er meget forelsket i hinanden. (Foto: Privat/Facebook)

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den største udfordring for Oliver har været afsavnet til sin familie. Husværten har tidligere fortalt Realityportalen.dk, at han har haft mareridt om sine børn. Derfor kan han næsten ikke vente, til han skal se sin lille familie, som udover Sigga, Hanna og Gunnvør, også gælder hans søn Oscar.

Og når Oliver kommer hjem, så er der dømt familiehygge, fortæller hans smukke kæreste.

-I aften skal vi bare slappe helt af, hygge os og bare nyde, at han er kommet hjem igen, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Oliver: Det er hyklerisk at hæve sig over reality-tv

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.